7. KAPITEL

VERDENSALTETS GRUNDENERGIER

253. Al sansning er i sin grundanalyse identisk med ”energi” eller ”bevægelse” der udgør grundelementerne i ”en oplevelse”.

253A. En oplevelse er derfor pr definition energier der indgår i forskellige kombinationer med hinanden.

253B. Disse oplevede energikombinationer skaber reaktioner i levende væseners sanseorganer.

253C. Som en absolut grundregel er det vigtigt at forstå at alle sanseoplevelser, bestående af forskellige energikombinationer, i sin grundanalyse er at betragte som ”en guddommelig velsignelse” – og derfor altid og ubetinget en fordel for væsenet der oplever den.

254. Hele verdensaltet er et uendeligt ocean af energi- og bevægelseskombinationer i hvilket det levende væsen hele tiden danner mentale billedgallerier. Denne billeddannende proces er identisk med et individs bevidsthed.

254A. Den samlede verdensenergi fremtræder i syv store grundarter af vibrationer. De seks i forskellige styrkeforhold og med forskellig gennemtrængningsevne, udgørende en skala fra den svageste til den stærkeste.

Den syvende – ”moderenergien” er materien, i hvilken de seks andre fungerer.

255. Energien på det nederste trin af skalaen er instinktenergien. Denne energi befinder sig i tilværelsens mest primitive område og har den mindste gennemtrængningskraft, – den er derfor den svageste af de seks grundenergier.

255A. Instinktenergien er hjemmehørende i planteriget, hvor den udgør den højeste bevidsthedstilstand for væsenerne i denne kategori.

256. Den næste energi på skalaen er tyngdeenergien, der har den næstmindste vibrationsevne. 

256A. Denne energi ligger til grund for alt af fysisk natur og kan samtidig gennemtrænge instinktenergien.

256B. Tyngdeenergien repræsenterer alt det vi normalt forbinder med det onde eller det dræbende princip og er derfor den fundamentale livsbetingelse i dyreriget, hvor det er den højeste bevidsthedsform. Det er værd at bemærke at det jordiske menneske endnu er domineret af denne energiform.

257. Den tredje grundenergi ligger til grund for alt det vi kalder følelse, og kaldes derfor følelsesenergien.

257A. Følelsesenergien gennemtrænger både tyngde- og instinktenergien.

257B. Følelsesenergien er tyngedeenergiens diametrale modsætning og er derfor det samme som det gode og kærlighed. Det er ved hjælp af denne energi jordmenneskeheden nu er ved at frigøre sig fra dyreriget til menneskeriget.

I modsætning til plante- og dyreriget, fremtræder menneskeriget altså på nuværende tidspunkt i fostertilstand. Gennem kristendommen er dette rige kendt som ”himmerigs rige” eller ”Guds rige”.

Det nuværende jordmenneske er en overgangsfigur mellem dyre- og det egentlige menneskerige. Når denne tilstand er opnået, manifesterer jordmennesket sig ikke længere i et pattedyrslegeme.

258. Det fjerde trins grundenergi kaldes intelligensenergien og ligger til grund for alt vedrørende intelligent aktivitet.

258A. Intelligensenergien gennemtrænger både følelses- tyngde- og instinktenergien.

258B. Denne energi benyttes af alle levende væsener- for så vidt som de er udviklet til at bruge den – til tænkning og analysering. I sin egen zone er den udtryk for ”den højeste visdom” – området har derfor fået navnet visdomsriget.

259. Det næste trin er intuitionsenergien.

259A. Denne energiforms stråler gennemtrænger de fire tidligere grundenergier uden at møde nogen form for modstand. Den fuldt udviklede intuitionsevne er grundlaget for det udviklingsstadie der benævnes kosmisk bevidsthed.

259B. Kosmisk bevidsthed giver adgang til at se tilværelsens dybder, for så vidt som de for indehaveren er forståelige. Gennem intuitionens gennemtrængende stråler, giver begrebet ”alt er såre godt” nu mening, da alt ses fra Guddommens eget synspunkt. Derfor navnet den guddommelige verden, der er hjemstedet for denne femte grundenergi.

260. Hukommelsesenergien er som navnet siger, udtryk for alt hvad der har med hukommelse at gøre.

260A. Men denne grundenergi adskiller sig samtidig markant fra de fem tidligere beskrevne energier, da de i individets bevidsthed repræsenterer den ydre verden. Således står hukommelsesenergien – i individet – for den indre verden.

260B. For det enkelte væsen er denne energi forbundet med alt hvad der kommer under begrebet erindringer. Området hvor denne energi har sin kulmination, har fået navnet salighedsriget. Opholdet her er forbundet med oplevelsen af alle de erindringer der er samlet gennem umådelige tidsrum – uendelige kæder af tidligere liv.

Da det indre liv er i fokus i dette område, er der kun en ringe udadrettet aktivitet der nærmer sig stilstand. Denne tilstand er direkte forbundet med de fysiske stoffer der går under betegnelsen mineralriget.

Livet i mineralriget er således på forunderlig måde forbundet med liv, der er i samklang og proces med de tidligere nævnte guldkopier og derfor i en lykke- eller salighedstilstand.

261. De seks grundenergier danner således i forbindelse med moderenergien hver sin zone for oplevelse af livet og danner tilsammen de seks tilværelsesplaner, – på illustrationen set som et spiralafsnit.

UDVIKLING

266. Enhver oplevelse af livet er betinget af vibrationer eller bevægelser i grundenergierne. 

266A. Disse bevægelser skaber hele tiden nye kombinationer hvilket betyder at oplevelsen af livet er en proces under evig forandring og forvandling

Enhver energikombination er således kun midlertidig. Disse kombinationer vil til stadighed blive afløst af nye konstellationer.

266B. Det betyder at der findes et utal af udviklingsstadier som de levende væsener må passere igennem.

267. Det rejser naturligt spørgsmålet om hvorledes det kan gå til, at alle levende væsener ikke befinder sig på samme udviklingstrin, når de alle pr definition er evige af natur og har en eksistenstid der er lig uendeligheden.

Den egentlig og sande eksistenstid markeres ikke i forbindelse med de seks grundenergier og kan derfor ikke ses når energikombinationerne er lokalt aktive.

Der hvor ethvert væsen befinder sig på udviklingsstigen er ikke et udtryk for dets evige natur – men udtryk for et princip der har sit udgangspunkt i X2, nærmere betegnet i et begreb der kaldes ”perspektivprincippet”.

267+. Perspektivprincippet betinger enhver form for sansning – al oplevelse er underlagt dette princip, både fysisk og mentalt.

267A. Fraværet af perspektivprincippet er det samme som stillestående uendelighed og ikke-begrænsning, – det betyder at der er ligevægt mellem det levende væsens egenbevægelse og omgivelsernes bevægelse. Denne tilstand ophæver enhver form for kontrast og betyder at den verden bevidstheden normalt fungerer i, holder op med at fungere.

267B. Begrænsning skaber en nødvendig kontrast mellem individets egenbevægelse og omgivelsernes bevægelse, hvilket betyder at bevidstheden – der er sænket ”ned” i de seks grundenergier – aktiveres og begynder at sanse. Bemærk at linjerne på illustrationen har forskubbet sig en smule.

267C. Begrænsningen der betinger sansning, giver således et forklædt og falsk billede (perspektivet) af virkeligheden – men er til gengæld det eneste der kan forstås og opfattes af individer der er i aktiv forbindelse med de seks grundenergier.

267D. Alle væsener har således i absolut forstand den samme alder – er evige og uendelige væsener. Den tilsyneladende forskel i alder og udvikling skyldes et perspektivmæssigt ”synsbedrag” med basis i en af grundenergierne skabt forklædning, ude af syntaks med de bagvedliggende realiteter.

267E. En alder der er evig, er ingen alder – da den mangler begyndelse og afslutning. Tilstanden bliver derfor lig X i sin grundanalyse og dermed hævet over tid og rum.

Perspektivprincippet er den begrænsning der gør livet og evigheden tilgængelig for bevidsthedsmæssig sansning. Hvor et levende væsen end befinder sig på udviklingsstigen, er ikke et udtryk for dets sande alder – men udtryk for et kosmisk perspektivforhold.

At et levende væsen oplever at være placeret et bestemt sted på udviklingsstigen, er prisen for kende til denne, i virkeligheden illusoriske, tilstand – fordi bevidsthed i tid og rum kræver kontrast for at virke.

Med andre ord – ”sandheden” kan kun opfattes gennem forvrængning – og er dermed ikke sandhed mere. Denne tilstand gælder så længe individet er forbundet med de seks grundenergier, – og jo længere nede på skalaen – desto større er illusionen.

268.  Vi kan således konkludere at alle levende væsener i bund og grund er evige – men opfatter sig selv, som værende i bevægelse og derfor altid på vej sig mod en mere og mere fuldkommen tilstand, – alt sammen på grund af perspektivprincippets indvirkning.

Denne udvikling er symboliseret i et system der har fået benævnelsen ”udviklingsstigen”.

269.  Alle levende væsener uden undtagelse, befinder sig på denne udviklingsstige. Det gælder også de livsformer der ikke umiddelbart erkendes som levende selvstændige væsener, – nemlig væsener i både mikro- og makrokosmos.

269A.  Disse mangeartede væsener er årsagen til alle bevægelser i tid og rum. Dvs. at der ikke findes nogle fysiske eller åndelige bevægelser overhovedet, der ikke har et levende væseners bevidsthed som ophav.

269B.  Alle bevægelser på jorden, det være sig i form af naturkræfternes manifestationer eller kulturernes fødsel og død, er derfor afledt af processer i jordklodevæsenets bevidsthed. Det betyder at vi som menneskehed er en del af jordens bevidsthed og at vi befinder os inde i et levende væsens organisme.

270.  Selve universet er én stor levende organisme med en tilsvarende bevidsthed. Organerne i dette makrokosmiske væsen udgøres af galakserne, hvis organer er de forskellige solsystemer. Organerne i solsystemerne er planeterne – og i vores lokale jord er vi en del af dette væsens organer.

271.  Den menneskelige organisme består på samme måde af selvstændige levende organer med deres helt egen placering på livsstigen. Disse organer består igen af mindre dele – celler, bakterier, molekyler, atomer, elektroner osv. der ligeledes lever i deres helt eget udviklingsunivers.

Fortsættes på vol 2

Klik her