120. En ny impuls fra det guddommelige skaberprincip går hen over jorden. Energierne i denne impuls vil på mange måder forandre det globale samfund.

En ny kultur er på vej – overtro, dogmer, intolerance og traditionelle forestillinger vil forsvinde. Ubalancer som fattigdom contra rigdom vil blive ophævet og sygdomme der relaterer sig til den gamle verden, vil ophøre med at eksistere.

Man skulle tro at menneskeheden ville modtage disse tilstande med åbne arme – men sådan er det ikke.

En ny åndskultur indebærer at man, punkt 1 – forstår den og punkt 2 – er interesseret i den – hvilket i sidste ende er et spørgsmål om udvikling.

Her er det vigtigt at huske, at den grad af udvikling man besidder – IKKE er viljesbestemt – men et udslag af fortid, omstændigheder og vilje.

121. Mange konflikter opstår fordi mennesker ikke har samme udgangspunkt – ikke er lige langt fremme i udvikling. Er man ikke åben eller nysgerrig overfor sine omgivelser kan man være et let bytte for intolerance.

For at komme denne intolerance i forkøbet, vil vi nu kigge på de forskellige mennesketypers forudsætning for at forstå og drage nytte af de energier der i øjeblikket strømmer ind over jorden.

122. Men for at begynde et sted, må der etableres et fast punkt at måle ud fra. Dette faste punkt kan være holdningen til den gamle verdensimpuls.

Groft sagt kan man sige at den gamle verdensimpuls i dag fremstår som religion, dogmer og magi.

Den nye verdensimpuls er næsten diametralt modsat den gamle og kan aflæses i den moderne tidsalders lyst til teknik, videnskab og kunst.

122A. For at forstå dybden af det emne vi nu skal se på – som er intolerance – er det en god ide at repetere lidt om spiralkredsløbet.

Så – – ét enkelt spiralkredsløb består af lige dele mørke og lys, dvs. kontrastprincippet. Uden kontraster ingen oplevelse.

Forestiller man sig – som det ses på illustration 122A – at der ved indgangen til ethvert spiralkredsløb skinner en middagssol, vil starten på dette kredsløb begynde med et tiltagende mørke – udviklingen går således kun en vej, nemlig mod natten og mørke.

Lyset fra den svindende sol er den gamle verdensimpuls – hvis formål det er at bane sig vej mod den dybe materie. Mod det der er formålet med den: instinkter og selvopholdelsesdrift – alles kamp mod alle, kulminerende i dyreriget.

Den nye verdensimpuls er solopgangen i den anden og lyse halvdel af spiralkredsløbet. Her er målet at elske alt og alle – kulminerende i den ny middagssol over den guddommelige verden. 

122B. Men der er en vigtig pointe – hele dyreriget, det mørkeste område i spiralkredsløbet, er indhyllet i ”guddommelig suggestion”. Denne suggestion rammer dyrenes og det primitive menneskedyrs begyndende følelsesliv.

Suggestionen er en forudsætning for at væsenerne i dyreriget kan stå i forbindelse med den åndelige verden og på denne måde få tilført energier de ellers ville være udelukket fra og som er nødvendige for den fortsatte udvikling.

Som det ses på illustration 122B er suggestionen fraværende i området hvor den nye verdensimpuls rammer. Her optræder den begyndende intelligens hos væsenerne – og suggestion og intelligens er som olie og vand – uforenelige.

122C.  Således er essensen om religion, dogmer og magi en ældgammel historie, indeholdt i den gamle verdensimpuls – ideer som store dele af den moderne verden har bevæget sig væk fra.

Majoriteten på denne planet er dog stadig blindt troende, og derfor endnu underlagt den guddommelige suggestion.

På denne måde kan man inddele menneskeheden i to grupper – A og B.

Gruppe A orienterer sig mod den nye verdensimpuls og gruppe B ligger endnu under for kraften i den gamle verdensimpuls.

122D. I de to grupper A og B, befinder hele jordens menneskehed sig. Disse to store grupper kan derefter deles op i seks undergrupper. Tre der hører til gruppe A og tre til gruppe B.

Grupperne A2 og A3 kan igen deles op med henholdsvis seks og fem undergrupper.

Gruppe A1 har ligevægt mellem intelligens og følelse. Gruppe A2 har en overvægt af følelser og hos gruppe A3 er intelligensen dominerende.

Grupperne B1, B2 og B3, har ingen undergrupper.

122E. Alle i gruppe A er vokset fra den gamle verdensimpuls men kan stadig præges af den.

122F. Det er på dette tidspunkt værd at bemærke at der omkring A2-gruppen er nogle specielle problemer der vedrører denne gruppes overvægt af følelser – nemlig seksualiteten.

Følelsesenergien har sit naturlige hjemsted i den afdeling der kaldes ”det rigtige menneskerige”, men denne energi bliver hos det almindelige menneske ”kapret” af det samme menneskes dyriske seksualitet og omsat til parringsdrift.

Som det ses på illustration 122F er det ikke noget problem for A1-afdelingen der stort set sublimerer den seksuelle energi og derfor lever i den afdeling der i Livets Bog kaldes ”ufrugtbarhedens zone”. Det betyder at disse væsener helt har forladt ægteskabsområdet.

Ufrugtbarhedens zone udgør grænseområdet mellem den menneskelige og dyriske seksualitet. Gruppen A2-1 bevæger sig rundt i dette grænseområde hvor det udtrykker sin menneskelige seksualitet – befriet for dyrerigets begrænsninger.

122G. Resten af gruppe A2 – dvs. 2,3,4, og 5 befinder sig i ægteskabets zone. Men pga. virkningen fra den nye verdensimpuls, begynder ægteskabstalentet at degenerere, da gruppen fjerner sig mere og mere fra det egentlige dyrerige, hvor det eneste lys i mørket er parringen mellem han og hun.

Denne zone har derfor i udviklingens navn, forvandlet sig til de ulykkelige ægteskaber zone.

2. og 3. kategori, fanatikeren og fantasten, befinder sig i en yderligere svær position da deres ukontrollerede følelsesliv gør det endnu sværere at tøjle en seksualitet uden egentligt tilhørssted.

I gruppen A2-6 har seksualiteten helt overtaget følelseslivet, hvilket betyder at de har bragt sig i en tilstand der er uden for ægteskabets rammer.

Her følger så analyserne af de 12 personlighedstyper i gruppe A:

123. A1 Det tydeligste karaktertræk for A1-gruppen er ligevægt i bevidsthedslivet – følelser og intelligens afbalancerer hinanden i deres syntese: visdom. Denne tilstand betyder at dette væsens følelsesliv består af ren kærlighed. Seksualiteten er transformeret til et højere bevidsthedslag hvorved ægteskab er umuligt. Derfor kaldes dette udviklingsområde i Livets Bog for ”ufrugtbarhedens zone”.

Væsenet har ingen laster i retning af animalsk føde eller andre nedbrydende vaner. På dette stadie opleves forløbersymptomer til den store fødsel – kosmisk bevidsthed. Derfor betegnes dette stadie som ”den store fødsels forgård”.

Der er ingen ærgerrighed eller materielle fordringer og derfor lever væsenet som regel en stille og tilbagetrukket tilværelse. 

125. A2-1. Aspiranten.

A2-1 gruppen ligger tæt op ad A1. Her forekommer kun små og få uligevægtige følelsesudbrud. De pågældende væsener kan i afbalancerede perioder opleve forløbersymptomer på den store fødsel. Lavere tendenser kan dog i perioder forstyrre denne ro.

Da der endnu i bevidstheden findes ærgerrighed og egoisme, kan uindfriede selviske ambitioner resultere i perioder med sortsyn og indbildt martyrium.

De uudviklede karaktertræk fungerer som ”tærsklens vogtere” i forhold til permanent ophold i forgården. Som gruppe A1, foretrækker de et liv uden specielle fordringer til komfort eller luksus.

Væsenerne i denne gruppe kan både tilhøre ufrugtbarhedens- og ægteskabets zone – men seksualiteten er hævet over dyrerigets niveau.

Erkendelsen af egne ufærdige karaktertræk i form af ”tærsklens vogtere” er umiskendelige tegn på den store fødsels nærhed.

126. A2-2. Fanatikeren. 

Gruppe A2-2 lider generelt af et vildledt følelsesliv og er som regel stærkt religiøst indstillede.  Denne religiøsitet er i overvejende grad uden intelligens og derfor fanatisk i sin natur.

Det uligevægtige følelsesliv giver sig udslag i intolerance overfor anderledes tænkende.

Personerne er som regel belastet af et åndeligt hovmod der dækker over almindelig sund fornuft. På denne måde kan et trossamfunds ledelse komme i hænderne på de mindst udviklede medlemmer, hvis manglende indsigt i egen begrænsning i sidste ende kan være årsag til samfundets degeneration og opløsning.

Disse grupper kan i nogle tilfælde blive modstandere af den nye verdensimpuls pga. selvhævdende fanatisme.

A2-2 gruppen befinder sig i grænseområdet mellem den dyriske og menneskelige seksualitet hvilket kan give store forstyrrelser i udøvelsen af deres seksualitet. 

127. A2-3. Fantasten.

Denne gruppe lider også af for stærke følelser i forhold til intelligensen. I kraft af deres højspændte religiøse natur kan de vibrere i takt og sympatisk med energierne i den ny verdensimpuls. Men pga. deres manglende intelligens og realitetssans ser de ofte sig selv som de sande verdensgenløsere eller åndelige reformatorer osv.

Pga. deres højspændte udstråling kan de til tider tiltrække tusinder af tilhængere.

Som A2-2 ligger også denne gruppe i grænseområdet mellem dyrisk og menneskelig seksualitet hvilket kan afstedkomme komplikationer af forskellig art.

128. A2-4. Nostalgikeren.

A2-4 er ikke helt færdige med den gamle verdensimpuls – men tror på fornyelse af de gamle dogmer. De er som regel kirkeligt indstillede – men da de også har øje for de nye impulser, kan de ligge og svinge mellem det gamle og det nye – dette kan dog give gruppen sjælelige kriser.

”Barnetroen” står hos disse væsener i et helt særligt lys.

Med denne gruppe har vi forladt ”Den menneskelige seksualitets” område og befinder os i den almindelige dyriske seksualitet – dvs. at kroppens behov har første prioritet.

129. A2-5. Kunstneren.

Denne gruppe består af individer der både kan have religiøse og kunstneriske interesser. Disse væsener kan i tidligere liv have forfulgt en bestemt linje hvilket har betydet at de i dette liv kan fremstå talentfulde, primitive og uden et særligt moralsk talent. Men pga. deres udviklede skaberevne og de redskaber de eventuelt har udgjort for tidligere tiders højere magter, der gennem dem har givet masserne næring – vil de forholdsvis hurtigt kunne indhente det forsømte i kommende liv.

Denne gruppes største problem er intolerance overfor den nye tids kunstneriske udtryk.

132. A2-6. Degeneration.

Individerne i A2-6 er besat af seksualitet. Denne seksualitet er blevet umættelig, – er blevet en last. Denne tilstand har ført til misbrug af andre stimulanser og på denne måde har vi ramt samfundets bund med al dens elendighed. Disse tilstande vil have konsekvenser i fremtidige liv i form af nedbrudte og skrøbelige legemer.

135. A3-1. Aspiranten.

Vi er nu nået til gruppen med overvægt af intelligens.

På samme måde som A2-1 kan A3-1 opleve perioder hvor den stærkere intelligens går i samklang med den mindre stærke følelse og en form for ligevægt opstår. I disse perioder befinder væsenet sig i den store fødsels forgård og kan mærke forløbersymptomer på kosmisk bevidsthed. Også her viser ”tærsklens vogtere” sig, når tilstanden bliver ustabil.

Denne type væsener kan være religiøst indstillede men det viser sig ofte som en lyst til at afsløre samme. De er derfor filosofisk indstillede og fødte åndsforskere.

136. A3-2. Videnskabskvinden.

A3-2 har ingen interesse i åndelige eller sjælelige emner – men beskæftiger sig udelukkende med de fysiske sansers område. Denne gruppe består både af dem der arbejder for menneskehedens ve og vel med høje idealer, og dem der fremstiller våben til krig og lemlæstelse.

Alt der ikke kan måles og vejes, betragtes af gruppen som uvidenskabeligt og derfor uinteressant.

137 A3-3. Politikeren.

Gruppen af politikere der sig i to skarpt adskilte dele.

Den første gruppe har et primitivt følelsesliv domineret af intelligensen – denne gruppe er tilhængere af nationalisme, krig og magtmidler, kapitalisme og udbytning – i Livets Bog kaldet blinde politikere.

Den anden gruppe er for internationalisme, afskaffelse af krig og forkæmpere for velfærd i alle dens former – kort sagt idealister.

Paradoksalt nok kan den nye verdensimpuls møde modstand fra denne gruppe der skulle være dens forkæmpere. Det skyldes at der i disse grupper er en stærk antireligiøs følelse. Denne antireligiøsitet vil dog med tiden, og med disse menneskers skarpe intellekt falde på plads med de rette analyser.

138 A3-4. Forretningskvinden.  

Denne gruppe har en fremragende intelligens kombineret med et primitivt følelsesliv.

Intelligensen hos denne gruppe ser indholdet af den gamle verdensimpuls som noget helt forældet og derfor uforståeligt – problemet er bare at indholdet af den nye verdensimpuls er for avanceret i forhold til deres lidet udviklede følelsesliv. Det efterlader dem ufrivilligt i et eksistentialistisk vakuum uden mening.

De baserer deres virke og succes på en af barnemenneskets ældste teknikker, hvor den kloge narrer den mindre kloge. De mindre kloge ender derfor i økonomiske fælder og faldgruber med reklamer og falske løfter som lokkemiddel.

139 A3-5. Forbryderen.

A3-5 har et følelsesliv på naturmenneskets stadium. Denne type mennesker er i begyndelsen af sin løbebane som menneske og kan derfor betegnes som yngre sjæle.

De har ikke let ved at indordne sig under love og regler, eller forstå grunden til at gøre det. På grund af deres dominerende og indtil videre primitive intelligens, vil de med tiden kunne få mening ud af den nye verdensimpuls. 

140.  Vi er nu kommet til gruppe B der har tre undergrupper 1,2 og 3.

Gruppe B er endnu ikke vokset fra den gamle verdensimpuls og derfor fanatiske tilhængere af gamle religiøse begreber, urokkelige dogmer og magisk tænkning.

Under punkt 122B – blev der gjort opmærksom på at hele dyreriget var under guddommelig suggestion for på den måde at stå i forbindelse med den åndelige verden og således få tilført energier der var nødvendige for den fortsatte udvikling – energier dyret ikke selv kunne få adgang til uden denne påvirkning.

Væsener der endnu er under denne verdensimpuls-hypnose, har en instinktiv og stærk ”tro”- og har derfor svært ved at forstå indholdet af den nye verdensimpuls der netop bryder med troskomplekset. ”Troen” er for dette stærkt religiøse væsen den eneste vej til forbindelse med dets Gud.

På det religiøse område er disse væseners intelligens af mange og forskellige grunde stagneret, og derfor frosset fast i fortiden.

144 B1. Bedsteborgeren.

B1 har en form for harmoni mellem intelligens og følelse, det er dog på et noget mere primitivt niveau end den parallelle gruppe A1.

Denne afdeling udgør den ældste og mest fremskredne i B-området. Deres største kvalitet er at de fremtræder som gode og nyttige samfundsborgere med velfungerende ægteskaber og en vis tolerance overfor anderledes tænkende.

Animalsk føde, jagt, fiskeri og god gammeldags kapitalisme er kerneværdier i denne gruppe.

Den gamle verdensimpuls dominerer denne gruppes følelser og det er derfor uinteressant for dem at beskæftige sig med mentalt forstyrrende teorier.

145 B2. De hellige/ortodokse/jihad.

Denne gruppe har et følelsesliv der nærmer sig kogepunktet i forhold til den gamle verdensimpuls.  De er fanatisk bogstavtro i forhold til ”hellige” og urørlige religiøse dogmer.

De er blindt bogstavtro over for de gamle tekster, og forstår derfor ikke ånden i dem. De er indædt intolerante over for andre der har et højere bevidsthedsniveau og større indsigt i religiøse forhold. Mennesker med en bredere horisont kalder de konsekvent ”vantro” og benævner sig selv ”frelste” eller ”hellige”.

Disse væseners blinde religiøse iver gør dem til de største fjender af den nye verdensimpuls.

146 B3. Menneskedyret.

Denne gruppe korresponderer med gruppe A3-5 Forbryderen. Forskellen er at B3 er at betegne som amatører i forhold til A3-5 Forbryderen, ligesom deres intelligens heller ikke er så veludviklet. Her taler vi om de allerførste trin inden for civilisationen. Begge grupper er dog karakteriseret ved ikke at have samvittighedsproblemer i forbindelse med overtrædelse af samfundets love.

Store lidelser venter begge grupper – disse lidelser vil dog i sidste ende forvandle dem til positive medborgere.

147. Den sidste gruppe går under betegnelsen ”naturmennesker”. Disse væsener beherskes af suggestionen fra den gamle verdensimpuls hvilket i deres tilfælde betyder at de lever i en art fantasiverden der beherskes af deres primitive følelser og intelligens.

148. For at afgøre hvilken gruppe man tilhører i den anførte analyse, er det vigtigt at tilføje, at det først kan afgøres efter det fyldte 30. år. Indtil dette tidspunkt repeteres forudgående liv, således at individets sande udviklingsstatus først kan ses ved 30-års alderen.

158. Analysen af de forskellige personlighedstyper er udelukkende givet med det formål at indse tåbeligheden i at kritisere andre – og således udøve intolerance. For at undgå intolerance er det vigtigt at forstå, at alle mennesker befinder sig på forskellige uantastelige udviklingstrin og handle derefter.

Intolerance må for enhver pris erkendes og bekæmpes, før individet kan nærme sig ”den store fødsel”.

159. Lider man af intolerance afslører man samtidig at man stadig befinder sig i dyreriget. Intolerance er et bevidsthedsniveau der skal gennemleves og forlades før døren til menneskeriget er åben. Energien i intolerancen samler sig symbolsk i et væsen kaldet ”tærsklens vogter” der effektiv holder porten til den store fødsels lukket så længe det er nødvendigt.

159A. Ved intolerance forstår man udløsningen af vrede, indignation eller had til et andet væsen, fordi denne fremtræder med et andet livssyn, andre opfattelser og anderledes handlemåder. I bedste fald opfattes modviljen af udøveren selv, som berettiget vrede eller harme. I værste fald optræder den som ”retfærdig” eller ”hellig”.

Vreden eller intolerancen skyldes som regel den fejlagtige opfattelse, at man tror at ”de andre” er kopier af én selv, og at de derfor kan bebrejdes for ideer eller handlinger man ikke selv ville have udført. Men sandheden er at ”de andre” befinder sig på vidt forskellige udviklingstrin og derfor agerer i forhold til den viden og erfaring de har haft adgang til.

159B. Uvilje fører til intolerance. Intolerance fører til illusion (om de andre). Illusion fører til forkerte handlinger.

160. Et menneskes opfattelse af livet er ikke noget man bestemmer sig til – men er et resultat af en individuel udviklingsvej. Man kan ikke ved tvang eller ved påbud ændre denne oplevelse eller forståelse af livet.

Men når væsenet har nået et vist udviklingstrin (intelligens) kan det belæres af andre på samme niveau og med de samme erfaringer.

161. Men det er dog vigtigt at forstå at den fundamentale udviklingsfaktor for ethvert menneskes er den direkte oplevelse af livet – af behag og ubehag.

Enhver teoretisk påvirkning vil derfor, hvor klog den end måtte være, kun være en bifaktor. 

162. At der er forskel på tillært teori og udført praksis, er de fleste bekendt. Der er også stor forskel på teoretisk og praktisk åndsvidenskab. Det er således let at elske alle i teorien – noget helt andet at fungere med kærlig venlighed i den praktiske verden.

162A. Udtrykker man i praksis tolerance, humanitet og mildhed mod alle levende væsener da er man en virkelig kraft i befordringen af verdensfreden. Denne væremåde vil med eksemplets magt smitte ”fysisk” af på omgivelserne. 

163. Intolerance er i sin dybeste analyse et udtryk for naivitet eller ufuldkommenhed. Bevidstheden bag intolerancen er således et udtryk for den mørke udstrålings moral. På samme måde som man ikke kan få en tiger til at forstå at det er forkert at spise kød – således kan man heller ikke ændre andre mennesker opfattelser gennem bedrevidende argumenter. Intolerance kan derfor aldrig være et udtryk for virkelig kærlighed.

166. Har man erkendt at intolerancen er en del af ens personlighed og derfor ønsker at bekæmpe den, må man forstå at den repræsenterer en tusindårig vanebevidsthed.

At udvikle tolerance er det samme som at udvikle en ny evne. Til dette formål kræves der træning. Intolerance lader sig således kun bekæmpe med fortsat daglig træning eller øvelse der er drevet af viljen til forandring.

Tolerance er en evne der kun erhverves gennem øvelse.

168. Intolerance udspringer i sin dybeste analyse af en kosmisk grundenergi der senere i ”Livets Bog” vil blive beskrevet som ”tyngdeenergi”, – denne energi er i sin natur eksplosiv. Energien står i menneskets verden for ødelæggelse, krig, mord, drab, lemlæstelse og sygdomme.

168A. Som modvægt til tyngdeenergien findes en anden kosmisk grundenergi – ”følelsesenergien”, der i sin natur er sammenføjende og klæbende.

168B. ”intelligensenergien” er en tredje kosmisk grundenergi der i sin natur er ”bindende” over for tyngdeenergien.

168C. Følelsesenergien kan i samarbejde med intelligensenergien danne en form for harmoni eller syntese der kan neutralisere tyngdeenergien. På denne måde opstår alle de former for manifestationer der kommer ind under begreberne: kærlighed, harmoni, skønhed, fred og sand lykke i den menneskelige verden.

168D. Da alle mennesker i deres bevidsthed arbejder med disse grundenergier, kan de kombinere sig på forskellige måder. Tyngdeenergien kan således placere sig steder hvor den forstyrrer mere naturlige kombinationer (dens hjemsted er dyreriget hvor den har en livsopholdende funktion). Kommer den ind i følelsesområdet kan resultatet eksempelvis blive stiv og ortodoks religiøsitet.

168E. Dominerer tyngdeenergien derimod intelligensen, kan resultatet blive en hårdtslående materialist.

168F. Er følelses- og intelligens energien jævnbyrdige og i harmoni, udløser de sig i kærlighedsenergi.

168G. Indenfor dyrerigets sidste zoner, hvor jordmennesket befinder sig, er det navnlig de tre nævnte grundenergier der reagerer med hinanden. De viser sig som en broget blanding af godt, ondt, kærlighed, had, krig, fred osv.

169. Jordmennesket befinder sig altså i en zone hvor følelses- og intelligensenergien kæmper med tyngdeenergien om overherredømmet. Tyngdeenergien hører naturligt hjemme i dyreriget og de to andre i ”det rigtige menneskerige”.

Den naturlige udvikling er derfor at følelses- og intelligensenergien indgår i en større og større harmoni der efterhånden udløser kærlighedsenergi og således binder tyngdeenergien.