97A. Betragter man nationerne på jorden som individer i en enkel stat, bliver det endnu tydeligere at vi er på stenalderstadiet. Dette stadie overgår endda dyrets ”uskyldige” barbarisme og grusomhed.

Det dræbende princip er bragt til genialitet og fuldkommenhed. Dertil kommer at denne rå magt bruges i udbytningens og begærlighedens navn.

Det menneskelige livsprincip – ret er magt – er således langt fra at have nået sin fuldkommenhed.

98. Kernen i den menneskelige materielle lidelsestilstand beror på manglen af en overfolkelig domstol – en allerhøjeste øvrighed. Men for at en sådan instans kan fungere, må den komme i besiddelse af værdierne.

Så længe de lokale statsmagter (lande) ikke er forenede i en international verdensmagt – vil loven og retten aldrig kunne blive en garanti for retfærdighed, fred og tryghed.

Ligeledes må en international domstol etableres, der kan drage de enkelte nationer til ansvar.

99. Da der endnu ikke eksisterer en international domstol tvinges de forskellige nationer til at opretholde en stående hær og flåde, for at hævde og forsvare deres rettigheder.

På denne måde tvinges nationernes retssystemer til at være inkonsekvente. Handlinger der internt straffes som forbrydelser og umoralske – bliver på den internationale scene betragtet som heltebedrifter og idealer.

Gennem skoler og kirker belæres befolkningen om at de ikke må slå ihjel – medens nationens overlevelse opretholdes på det dræbende princips præmisser.

102. For at en international domstol skal kunne fungere må nationerne overgive deres våben til denne myndighed. Den eneste måde denne domstol kan garantere nationernes tryghed på, er at den er i besiddelse af alle magtmidlerne – på samme måde som domstole og politi i de enkelte nationer har et voldsmonopol.

Således vil et upartisk verdenspoliti – der har adgang til hær og flåde, blive etableret.

103. En forudsætning for at ”det rigtige menneskerige” skal kunne manifestere sig, er etableringen af en verdensregering. Men den vil ikke være en opdateret udgave af de gamle normers regeringer. Dens udøvere og repræsentanter vil blive valgt af folkeslagene selv, i overensstemmelse med deres ønsker og behov. Den vil ligeledes være i harmoni med de begreber om ret og moral som den ny verdensimpuls er i færd med at bringe ind over verden.

104. Verdensregeringen vil først og fremmest få til opgave at bringe menneskeheden i kontakt med loven for tilværelsen. Et aspekt af denne lov er at enhver værdi betales med en tilsvarende værdi.

105. Systemet med at varer transporteres gennem et utal af mellemhandlere vil blive ophævet. Dette systems afskaffelse vil betyde dramatisk billigere varer. Man kan indvende at dette vil føre til arbejdsløshed for denne verdens mellemmænd.

På den anden side underminerer deres arbejde verdensøkonomien ved at fordyre alting og understreger samtidig det problematiske i at en gruppe lever af andres arbejde. Under verdensregeringen vil ”overskud” ikke blive indregnet i en vares pris – kun det arbejde der er forbundet med fremstillingen, vil indgå i prisen.

106. Det faktum at overskud ikke bliver en del af en vares pris – betyder på logisk vis, at formuedannelse bliver en umulighed. Det vil således få den virkning at ingen vil kunne leve af andres arbejde.

At underklassen fik frastjålet en del af den værdi de skabte af overklassen – betød i sidste ende at de blev fattigere end de havde behøvet at være. For overklassen betød det at de levede i overflod med et perverteret forhold til livet og deres medvæsener.

Overklassen var ligeledes med til at udbrede den opfattelse at det var et udtryk for kultur og storhed – at lade sig opvarte og besidde store rigdomme. Helt forladt af det faktum at et væsens storhed kun bestemmes af dets uegennyttige og uselviske frembringelser.

108. Kontrasten mellem over- og underklassen er dog ved at forsvinde. Men den vil først være helt væk under den nye verdensregering der vil blive den kollektive arbejdsgiver.

Det nye system vil betyde at toldmure forsvinder. At over- og underskuddet i produktionerne i forskellige verdensdele vil blive udlignet og i sidste ende fordelt ligeligt.

Det vil betyde enden på lokal hungersnød og virkningen af klimatiske katastrofer.

109. Maskiner er et produkt af den industrielle revolution. En maskine kan producere hurtigt, billigt og i døgndrift – og dermed erstattet en del menneskeligt arbejde. Maskiner kan i denne fase af deres udbredelse, betyde både arbejdsløshed og frihed – lykke og ulykke.

109A. Hvis en maskine erstatter 100 menneskers arbejde – kan disse timer fratrækkes resten af menneskehedens arbejde – der således kan gøre deres daglige arbejdstid kortere – teoretisk set.

Og da der jo overalt er millionvis af maskiner i arbejde – kan de i sidste ende give menneskeheden mere fritid.

Den kommende verdensregering vil udnytte den frihed/fritid til undervisning af masserne. Men da der jo for nuværende ikke er en sådan institution – er masserne i tilfælde af maskinernes dominans, overladt til sig selv og lediggang.

109B. Maskinerne spiller en vigtig rolle i forhold til implementeringen af verdensplanen. At menneskeheden endnu ikke har afklaret forholdet mellem privatinteressen og fællesinteressen, betyder at maskinerne på dette tidspunkt er indgået i magtkampen mellem disse to interesser.

Set fra privatinteressens synspunkt er maskinerne et middel til at forøge kapitalejernes formuer. Da pengemagten ejer værdierne i verden, ejer de også i stor stil maskinerne. Hvilket sætter dem i stand til at erstatte arbejdere med maskiner. Disse erstattede arbejdere bliver således arbejdsløse.

109C. Kapitalejerne har med stor dygtighed udnyttet den industrielle revolution til at forøge deres formuer. Det er på forhold som disse, den mørke verdensmoral opbygget.