23. Det ubehagelige, mørket, opfattes som “det onde”.
Det behagelige, lyset, som “det gode”.
Derfor undgår vi som individer “onde” ting og søger udelukkende de “gode”.

24. Den primitive menneskehed dannede sig forestillinger om de to begrebers ophav.
Det godes ophav blev synonymt med “Gud”, og det ubehagelige og onde med “Djævlen”.
Var man af natur “ond”, blev man associeret med Djævlen, og var det modsatte tilfældet, med Gud.
Havde man levet sit liv med tilknytning til Djævlen, kom man ifølge Kristendommen til Helvede,
og levede man i fromhed og gudsdyrkelse, kom man efter døden i Himmelen.

25. Men allerførst var det vigtigt at finde ud af hvad der var godt og hvad der var ondt.
Problemet var bare at det hurtigt blev en rodet affære –
for nogle gange viste det sig at det der i første omgang var godt – ved en senere lejlighed viste sig at være ondt.

26. Som tiden gik blev menneskene bedre og bedre til at skille tingene ad – og dermed se dybden i problematikken omkring godt og ond. At godt nogle gange var ondt og vice versa.  På denne måde blev ”det godes” område større og større samtidig med at den moralske forståelse blev dybere. At ting der i begyndelsen blev betragtet som djævelske, måske ikke var det i den sidste ende.

27. På denne måde kom man dybere og dybere ind i både den menneskelige natur og naturen som helhed. Her kunne man konstatere at visse ting begyndte at få karakter af evigtgyldige sandheder. 

28. Den vigtigste ”evigtgyldige sandhed” – for et menneskes vedkommende er den dybe forståelse af at ”alt er såre godt”. Ikke som et fromt ønske – men som resultat af en videnskabelig grundanalyse. Denne forståelse indebærer at begreberne ”ondt” og ”godt” har samme grundværdi. At de er nøjagtigt lige vigtige i udviklingen af det enkelte menneske. Dette indebærer en indre forståelse af at det ”onde” – i virkeligheden er ”det ubehagelige gode” og det ”gode” er ”det behagelige gode”. Enhver der kan opleve dette faktum gennem sin egen sanse begavelse er ”et moralsk geni”.

30. Disse evigtgyldige sandheder er dog langt fra massernes oplevelse af virkeligheden. For hvordan skal man kunne erkende at alt er såre godt – når uretfærdighederne tilsyneladende står i kø for at komme ud og lave ravage. Ulighed, undertrykkelse, udnyttelse, mord, voldtægt, smerte og lidelse synes at høre til dagens orden.

31A. Man vil i ”Livets Bog” se at udløsningen af disse lidelser, alle er virkninger af tidligere tiders lave egoistiske tilbøjeligheder – årsager og virkninger. Virkningerne af tidligere tiders årsager frembringer således det aktuelle behag eller ubehag.

31B. Den samlede jordiske menneskehed udgør på et højere niveau, ét samlet legeme. Derfor er den kollektive tilstand (lykkelig eller ulykkelig) et produkt af tidligere tiders handlinger.

33. Der findes en kosmisk realitet, hvis virkninger i ”Livets Bog”, går under benævnelsen ”Det guddommelige skaberprincip”. Det er evigt i sin natur og betegnes som X2.

34. X2 udgør den fundamentale basis for udvikling eller oplevelse af livet. Men for at forstå dette må man have de store kosmiske briller på. De kosmiske udviklingsstadier er inddelt i afsnit – som kapitlerne i en bog. Sådanne afsnit kaldes tilsammen en udviklingsspiral, der indeholder flere udviklingsafsnit. I denne udviklingsspiral viser de kosmiske principper sig i form af to modsatrettede tendenser, nemlig lys og mørke. Væsener der befinder sig i denne spiral eller dette livsafsnit er udsat for kontrastprincippet. Lys contra mørke, varme contra kulde, osv.
X2 eller Det guddommelige skaberprincip betyder at nogen (X1) har haft evnen til at skabe dette system.

34A. Her er en mere detaljeret gennemgang af en udviklingsspiral. Som det ses på illustrationen, består den af to halvdele, den mørke og den lyse udstråling. Groft sagt står den lyse for ånd og den mørke for materie. Som det ses, strækker begge udstrålinger sig ind på hinandens område. Et levende væsen gennemløber nu denne ring, som er et udsnit af en spiral. Undervejs vil væsenet have mange fysiske udtryk og på denne måde gennemløbe forskellige riger såsom mineral, plante og dyreriget. 

34B På sin vej gennem udviklingsspiralen vil væsenet have mange fysiske udtryk og på denne måde gennemløbe forskellige riger såsom mineral, plante og dyreriget.

35 og 36. Den første mørke halvdel af et spiralafsnit, har til opgave at udvikle individets begær eller kærlighed til materien. Den anden halvdel at udvikle individets kærlighed til andre levende væsener.
I den første halvdel indvikles væsenet i stoffet, får fornemmelse af større og større adskillelse fra andre og udvikler sin individualitetsfølelse. Egenkærligheden fødes og lysten til at erobre materien fra sine medvæsener manifesteres til sidst i rovdyrets drab på andre for at overleve. At dræbe andre, er i den sidste ende af den mørke halvdel af spiralen en livsbetingelse og derfor normal selvopholdelsesdrift.
Had, magtbegær, misundelse, hensynsløshed – er slutresultatet af denne lange rejse, hvilket giver sig udslag i mord, drab, krig, sorg og sygdom. Alt dette udgør kulminationen af ”ubehag” og ”det onde” – og er kulminationen af det guddommelige skaberprincips (X2) virkninger af den mørke udstråling.
Men uden oplevelsen af ”det onde” – den mørke udstråling, ville det være umuligt at begribe, forstå eller opleve den lyse udstråling. Derfor bliver det såkaldte ”onde” i sin kosmiske analyse – en guddommelig velsignelse.
I den anden halvdel af udviklingsspiralen manifesterer individet en opvågnende interesse og kærlighed for sine medvæsener. Materien mister sin tiltrækning og erstattes med en følelse af samhørighed med alle andre levende væsener. Dette fører i den sidste halvdel af udviklingsspiralen til uselviskhed og alkærlighed, hvilket bringer individet ind i universets tilstand af harmoni, fred og lykke – alt sammen resultat af den lyse udstråling.

37. Således fungerer altså det evige liv for væsnerne i systemet – som skiftende perioder af lys og mørke. Disse perioder udgør tilsammen summen af et udviklingsafsnit.
Når sådan et afsnit er passeret, har væsenerne kvalificeret sig til et nyt, men nu i en højere form. På denne måde opleves det evige livs nætter og dage.

38A. Mørket – det ubehagelige gode – er derfor en forudsætning for at kvalificere sig til større indsigt og videre udvikling i et højere spiralafsnit.

38B. Lyset – det behageligt gode – er også en forudsætning for at kvalificere sig til større indsigt og videre udvikling i et højere spiralafsnit.

38C. Disse to kontrastmæssige udstrålinger supplerer på denne måde hinanden og er en absolut betingelse for oplevelse af livet.

39. Jordmenneskene og planeten som helhed, er nu nået så langt ind i den anden halvdel af spiralen, at den lyse udstråling er begyndt at manifestere sig.

39A. Glemt er tiden i den anden halvdel af spiralen hvor de ”mørke” kvaliteter blev indpodet. Nu opleves det tiltagende lys som dragende og guddommeligt.  

39B. Med jævne mellemrum manifesterer Skaberprincippet sig gennem indviede væsener, der gennem deres egen udvikling er nået så langt at de både kan reformere og inspirere til nye kulturstrømninger på andre planeter. Dvs. de kommer fra verdener der er længere fremme i udvikling end menneskeheden på Jorden. Disse væsener betegnes i Livets Bog som Verdensgenløsere. 

40. I den første mørke halvdel af en udviklingsspiral har Verdensgenløserne til opgave at indpode den mørke udstrålings kvaliteter i de væsener der eksisterer i denne halvdel.

Individualisering, selvopholdelsesdrift, egenkærlighed og overlevelse på andres bekostning er på dette tidspunkt noget der skal vejledes om. At denne opgave er lykkedes kan man forvisse sig om ved blot at kigge ud over verden og se at disse kvaliteter er blevet til automatfunktioner. Ekkoet fra disse svundne tider kan man finde i myter om Lucifer, Ahriman, Djævle og Satan

Det problematiske består nu i at lære den modsatte lektie for at udvide bevidstheden – nemlig essensen af den lyse udstråling som er fællesskab, omsorg for andre og alkærlighed.

41-42. Da den mørke udstrålings kvaliteter nu er så dybt indpodet i menneskeheden er mørke verdensgenløsere ikke længere en nødvendighed. Jordkloden er således på vej ind i den lyse udstrålings område og derfor vil de lyse verdensgenløsere nu manifestere sig og har gjort det de sidste 2000 år.

43. Som det tidligere er blevet nævnt er de kosmiske udviklingsstadier inddelt i afsnit. Disse afsnit er de enkelte ringe i en udviklingsspiral der domineres af en mørk og en lys udstråling. Der findes myriader af væsener i sådan en udviklingsring. I den ring vi som menneskehed tilhører, er der både mineral, plante og dyreriger. Alle disse væsener er formet af kræfterne i de to udstrålinger på deres forskellige stadier. I den mørke afdelings område bliver lyset mindre og mindre og kaldes derfor den nedadgående bue. I den lyse udstrålings område tager lyset til og bliver derfor kaldt den opadgående bue.

44. Selv om der i den enkelte spiralring er tale om en både opadgående og en nedadgående bue er den samlede udvikling dog at betragte som en evigt opadgående bane.

44B. Et spiralafsnit indeholder en mørk og en lys periode, dag og nat og kaldes tilsammen et kosmisk døgn eller et spiraldøgn.

45. Et spiraldøgn med dets seks stadier.

46. Den fundamentale basis for oplevelse af alting, er samspillet mellem de to kontraster, mørke og lys og deres ophav Skaberprincippet

47. Graden af forståelse og indsigten i de kombinationer de to udstrålinger skaber på forskellige niveauer, har en effekt på den bevidsthed der involverer sig med dem. Denne effekt viser sig som ”den kosmiske stråleglans” – der i virkeligheden markerer en tiltagende udvidelse af bevidstheden. Dette fænomen kan dog kun betragtes fra toppen af systemet, som er niveauet der kaldes Den Guddommelige verden. 

48. Den kosmiske stråleglans” – som er et udtryk for væsenets udviklingsgrad, kan også ses på klodevæsenet. Udstrålingen er altid en blanding af den mørke og lyse udstråling fra Skaberprincippet og de to kræfter kan være tiltagende eller aftagende. Da jordkloden bevæger sig i en opadgående bue, vil lyset således være i tiltagende. Jordkloden har for nylig har modtaget en stor åndelig verdensimpuls, og udviklingen vil nu efterfølgende tiltage i hastighed og om ca. 3000 år vil porten til det egentlige menneskerige kunne anes.

49. Som det ses på illustrationen, har jordkloden netop passeret det mørkeste punkt i dyreriget og går mod det Guddommelige Skaberprincips lyse udstråling.