325. Dyr og planter der både bevæger sig, regenererer og reproducerer, opfattes som levende – medens mineralriget der er helt passivt anses som dødt.
Men da al materie i sin grundanalyse er levende, fordi det er underlagt logiske naturlove – er det kosmisk set i live.
326. Hvis al stof kan betragtes som levende – hvad er det så egentlig der gør det levende? Svaret er de seks aktive grundenergier.
Som det tidligere er nævnt, kommer jegernes energi fra kraften i stoffet. Denne kombination – stof plus energi – er så fintfølende – at det mindste lille begær der udspringer fra jeget, straks sætter de seks grundenergier i svingninger.
326A. Jeget – X1, har som sådan ingen direkte forbindelse med stoffet X3. Forbindelsen mellem stoffet og jeget – udgøres af X2 – bevidstheden.
Jegets grundlæggende oplevelse af forbindelsen til stoffet er behag eller ubehag, frastødning eller tiltrækning.
Det er mellemstationen, X2 – bevidstheden – der detaljeret aflæser og forstår virkningerne af jegets forbindelse med stoffet.
Bevidstheden har derfor et fokuspunkt eller et organ i Moderenergien kaldet skæbneelementet.
Bemærk at de enkelte dele af det treenige princip selvfølgeligt ikke arbejder eller opfatter uafhængigt af hinanden – det er kun for forståelsens skyld at de her beskrives hver for sig
326B. Skæbneelementet der befinder sig i Moderenergien er en slags beholder eller organ, hvor jegets evner, anlæg og talenter opbevares i små aktive energistrukturer.
Når jeget (X1) via bevidstheden (X2) er forbundet med fysisk stof (X3) og dermed i inkarnation, indsamler det erfaringer.
Erfaringerne der gemmes i energistrukturene, er handlings- eller tankemønstre der gentages over længere tidsperioder. De er gentaget så mange gange at de er blevet til vanebevidsthed – eller som man normalt vil sige – nu sidder på rygraden.
326C. Hvis vi forestiller os et projekt går ud på at lære at spille klaver, så er fremgangsmåden følgende:
Bevidstheden aktiverer og tiltrækker de stoffer på det åndelige plan der er nødvendige for den mentale læreproces.
326D. Efterhånden som indlæringen skrider frem, bliver den mekaniske del i at spille en vane, noget man ikke længere tænker over.
Vanen (den elektriske aktivitet i hjernen) opbygger langsomt et lille organ i de fintstoflige genparter af den fysiske hjerne.
Det nye organ indeholder udelukkende informationer om klaverspil – og er aktivt når man spiller. Organet overtager langsomt det arbejde hjernen udfører under indlæringsprocessen og glider med tiden ned i underbevidstheden.
326DD. Det lille organ der opstår, kaldes en talentkerne – og er en energistruktur der opbygges i Moderenergien X2 – og er således uden for stoffernes, X3s område.
326E. Talentkernerne er aktive i skabelsen af de fysiske og åndelige legemer.
Derudover styrer de også karakteregenskaber, anlæg og talenter – kort sagt alt hvad der sker uden for den vågne dagsbevidsthed.
På illustrationen vises de symbolsk i X3s område.
326F. Talentkernerne kan ikke placeres i X3, da de styrer skabelsen af de seks fintstoflige legemer og derfor må være udenfor systemet.
326G. Summasummarum:
1. En indlæringsproces starter med at bevidstheden tiltrækker de stoffer på det åndelige plan, der er nødvendige for den mentale proces der foregår i hjernen
2. Som tiden går, bliver indlæringen til vanebevidsthed.
3. Vanebevidstheden opbygger et lille organ, kaldet en talentkerne.
4. Talentkernen overtager hjerneprocessen, og fungerer derefter i underbevidstheden.
5. Talentkernens opbygning og placering foregår i X2 – skæbneelementet.
6. Skæbneelementet indeholder alle jegets talentkerner opbygget gennem utallige inkarnationer.
326H. I Martinus verdensbillede kaldes X1 og X2 for overbevidstheden, der har sit udspring i skæbneelementet.
Det åndelige- og fysiske plan, for underbevidstheden.
Der er under inkarnationen ingen dagsbevidst forbindelse til hverken over- eller underbevidstheden.
Talentkernerne tilhører overbevidstheden – det er deres automatfunktion der bruges af underbevidstheden.
326I. Overbevidstheden er en ubevidst automatfunktion der er koblet direkte på, og er en del af udviklingssystemet i spriralkredsløbet.
Denne funktion har underbevidstheden (de seks grundenergilegemer) ingen adgang har til.
326J. X1 og X2 styrer overbevidstheden og er basis for individets nuværende evnefunktion og legemlige fremtræden.
Som det ses på illustrationen, kan overbevidstheden sammenlignes med en kommandocentral, der via talentkernerne indsamler informationer fra tidligere inkarnerede legemer for at bygge nye fremtidige.
326K. I det helt store perspektiv er udviklingssystemet i spiralkredsløbet – som overbevidstheden permanent er knyttet til – styret af evige love.
Disse love bevirker en evigt fortsættende rytme der går fra latente til kulminerende tilstande, – fra indvikling (i stoffet) til udvikling.
327. Krumtappen i det enkelte individs udvikling er talentkernerne. Som tidligere nævnt opbygges talentkerner først og fremmest på basis af viljebaserede handlinger – figur 1 på illustrationen.
Herefter går en automatproces i gang – figur 2 og 3 – der resulterer i opbyggelsen af talentkerner der opbevares fra inkarnation til inkarnation i skæbneelementet.
327A. På denne måde formes ethvert individs fremtid, en fremtid der bestemmes af talentkernernes beskaffenhed.
Talentkerner opbygges af både gode og dårlige vaner. Disse kan opbygge et fremtidigt geni eller være årsagen til et psykisk/fysisk deformeret eller retarderet legeme.
328. Denne illustration viser i oversigtsform hvorledes systemet er skruet sammen.
I centrum for overbevidstheden befinder jeget eller X1 sig – dette jeg styres helt enkelt af frastødning eller tiltrækning.
Den aktive part i jeget er bevidstheden og skæbneelementet der indeholder talentkernerne – X2. Det er her forbindelsen til X3 – de seks grundenergier – findes.
Energien i systemet leveres af den iboende kraft i stoffet.
328A. Overbevidstheden er den del af helheden der opbygger de timelige legemer i de seks grundenergiers stof.
Overbevidstheden kan derfor kaldes evighedslegemet.
Hjernebevidstheden (den udskiftelige del af det treenige princip) befinder sig i X3 – hvor X2 og X3 er forbundet med det fysiske nervesystem.
329. Igen et oversigtsbillede der viser hvorledes de enkelte dele spiller sammen.
Overbevidstheden består af X1 og X2 – jeget og skæbneelementet.
Underbevidstheden, X3, består af de seks grundenergier og de legemer der er bygget af dem.
330. Underbevidstheden kan inddeles i to afdelinger: dagsbevidsthed og natbevidsthed.
Dagsbevidstheden (hjernebevidstheden) er det treenige væsens højeste oplevelsesform og er sædet for viljesaspektet. Fra og med dette aspekt, formes individets fremtidige tilværelse, – både legemligt og sjæleligt.
Natbevidstheden er den del der relaterer sig til drømmeoplevelser og endnu uerkendte årsager til nuværende både fysiske og psykiske skavanker.
331. Dagsbevidstheden eller hjernebevidstheden er forbundet med de seks grundenergier – dvs. den arbejder i og er bundet op på de seks former for materie.
331A. De seks grundenergier har forskellige styrkeforhold og den individuelle sammensætning spiller en stor rolle for det inkarnerede væsen
Enhver fysisk eller psykisk skavank kan således altid relateres tilbage til hvorledes disse energiers blandingsforhold er sat sammen – heldigt eller uheldigt.
Individuelle uheldige blandingsforhold betyder som regel at én af energierne enten er til stede i for store eller for små mængder.
Hvert naturrige har sin egen indbyggede fundamentale energikonstellation – på illustrationen ses dyrerigets/tyngdeenergiens.
Overordnet set er det normale at én energi er dominerende og én er latent – to er tiltagende og to aftagende.
For de andre naturrigers vedkommende er de indbyrdes blandingsforhold anderledes.
331B. Et misforhold i sammensætningen af energier vil altid resultere i et individs ufuldkomne manifestation, da det afviger fra en harmonisk balance mellem energierne.
En harmonisk balance betyder ikke at der er lige meget af hver energi, da styrkeforholdet mellem energierne er forskelligt.
331C. Tog man f.eks. ”1 gram” af hver energiform, ville forskellen i styrkeforholdet mellem instinkt- og intuitionsenergi være enormt, som vist på illustrationen.
331D. Styrkeforholdet i planteriget mellem intuitions- og instinktenergi udlignes af, at den svage instinktenergi er til stede i væsentligt større mængder end intuitionsenergien.
332. Således har alle rigerne en dominerende energi, som vist på illustrationen, – i dette tilfælde visdomsriget.
332A. Her ses visdomsriget med sine energiers forskellige styrkeforhold sat ind på sin plads i spiralkredsløbet.
332B. I alle de seks riger er alle grundenergierne repræsenteret – således at én energi aldrig forekommer i renkultur.
333. Et individ må derfor altid sammensætte sin manifestation af seks forskellige energier – uanset hvilket rige det foregår i.
333A. I jordmenneskets fysiske legeme er tyngdeenergien den dominerende. Intuitionsenergien er latent og følelses- og intelligensenergien under udvikling. Instinkt- og hukommelsesenergien under ind(af)vikling.
Det fysiske (tyngde)legeme er derfor det primære redskab i et område hvor de laveste energiformer er dominerende.
Disse lave/svage energikombinationer koder naturligt for ufred, krig og lemlæstelse.
333B. I det egentlige dyrerige er de lavere eller svageste energier de mest aktive og kaldes derfor for ”tyngdeblandingen”.
333C. På samme måde kaldes energierne i planteriget for ”instinktblandingen”.
333D. Det næste rige eller trin for jordmennesket kaldes ”det rigtige menneskerige” hvor følelsesenergien er dominerende.
I dette rige er det muligt at blande følelses- og intelligensenergien således at de manifesterer sig som kærlighedsenergi.
334. I en energimæssig kontekst er kampen mellem det ”gode” og det ”onde” i virkeligheden kampen mellem tyngdeenergien og en kombination af følelses- og intelligensenergi.
334A. Denne kamp finder sted i det fysiske legeme, der som udgangspunkt er udstyret med kløer og skarpe tænder i det dræbende princips tjeneste.
Efterhånden som menneskedyrets intelligens er vokset, har det fremstillet og udviklet allehånde våben i kampen om tilværelsen.
Sidst bomben der i princippet kan udslette alt liv.
334B. Dette tyngdeindivid er ”det jordiske menneske” der lever og oplever livet i et tyngdehav, hvorigennem det producerer serier af mere eller mindre kontrollerede eksplosioner.
I denne tilstand har det forvandlet sig selv til en potentiel levende bombe der kan eksplodere når som helst.
334C. ”Kærlighedsforhold” og ”forelskelse”, er i denne kontekst serier af afdæmpede eksplosioner, der under mere ekstreme forhold kan give sig udslag i eksplosiv jalousi – og på denne måde detonere den levende omvandrende menneskelige bombe.
334D. Den samme jalousi kan i andre sammenhænge få væsenet til at sygne hen i depression og melankoli – og således forhindre den biologiske bombe i at eksplodere.
Dette skyldes at der i tidens løb er udviklet så meget følelsesenergi at det i nogen grad kan neutralisere tyngdeenergien.
334E. Skældsord, øgenavne eller bagtalelse er i en tyngdevirkelighed hæmmet mordlyst. Den senere udviklede følelsesenergis kulde, hæmmer det direkte overfald.
334F. Jordmennesket har nu, i modsætning til det egentlige dyr, udviklet så meget følelsesenergi at det i sidste ende forhindrer det for tyngdeenergien naturlige drab.
Det jonglerer derfor med en ulig blanding af tyngde- og følelsesenergi der for det meste giver sig udslag i irritation, surhed, vrede osv. – kort sagt, har indledt kværulantstadiet.
335. Det eneste der kan forvandle den dominerende tyngdeenergi til følelsesenergi, er en vis mængde lidelseserfaringer. Lidelseserfaringer fremkalder forståelsen af at varme tyngdeeksplosioner skal forvandles til kold og fredfyldt følelsesenergi – da der efterhånden opleves et stigende ubehag ved de evindelige og udmattende eksplosioner.
Normalt forbinder man positive følelser med varme. Kulde er i en følelsesmæssig sammenhæng det samme som uvilje eller fjendskab.
Men kosmologisk set er det den varme tyngdeenergi der styrer forbrændingen og dermed varmen i kroppen.
Fordi vi som fysiske pattedyr elsker og er afhængig af kropslig varme, bruger vi dette fysiske behag som et billede på de følelser vi syntes bedst om, og kalder dem dermed det modsatte af det de i virkeligheden er, nemlig kulde.
335A. Det ”rigtige” menneske er derfor domineret af følelsesenergien på bekostning af tyngdeenergien.
Dette menneske véd at den dominerende tyngdeenergi forgifter krop og sind og indser med sit kølige (og kærlige) overblik, at jordmennesker, der endnu kæmper med for meget tyngdeenergi, må igennem en længere afgiftningsproces der altid indebærer et vist mål af lidelse.
336. Tyngdeenergien er ikke kun ensbetydende med en dræbende og eksplosiv adfærd men det slider også på den fysiske organismes nervesystem, hvilket afstedkommer generel udmattelse.
337. Efter en hel dags påvirkninger af tyngdeenergien begynder nervebanerne mikroskopiske dele nemlig at flosse og mister dermed evnen til at lede elektriske strømme effektivt.
Denne tilstand bevirker en nedsat evne til at opretholde bevidstheden (holde sig vågen) og på denne måde breder der sig en følelse af træthed.
En yderligere forværring af tilstanden betyder at jeget mister forbindelsen til den fysiske organisme, der nu ganske enkelt er gået over i en bevidstløs tilstand – også kaldet søvn.
Under søvnen stopper aktiviteten i den fysiske hjerne – hvilket betyder at strømmen af tyngdeenergi er standset og kroppen derfor kan begynde at regenerere.
Når skaderne er udbedret, aktiverer den reetablerede elektriske strøm (via den endnu dominerende tyngdeenergi) igen den fysiske hjerne og man vågner.
337A. Da den fysiske organisme således kræver perioder af regeneration, er døgnet inddelt i en vågen og sovende tilstand. En natbevidsthed og en dagsbevidsthed.
Denne rytme skyldes udelukkende at jordmenneskene endnu befinder sig i dyreriget. Det er dyrerigets energi – tyngdeenergien – der med sine voldsomme energiudladninger og slitage på nervesystemet, kræver lange perioder af regeneration.
338. Den regenererende søvn om natten regnes almindeligvis som en bevidstløs tilstand, kun afbrudt af et fænomen kaldet drømme, der ikke aktivt kan kontrolleres.
Men eftersom natlige drømme befordres af aktivitet i bevidstheden (bemærk: ikke af aktivitet i hjernen), kan de ikke bare afskrives som tilfældige hjernemæssige biprodukter.
Drømme gør det til en kendsgerning af der består to former for bevidsthed – en vågen og en ”sovende”.
339. Jeget har på denne måde kontakt med to verdener under sin inkarnation. En vågentilstand der er baseret på det fysiske nervesystem og en ”drømmetilstand” uafhængig af de fysiske sanser.
339A. I drømmetilstanden både ser, hører, lugter, smager og fornemmer individet og beviser dermed at der eksisterer en anden tilværelse, baseret på andre præmisser – to helt af hinanden uafhængige verdener.
340. For at erkende at der er to verdener, må man allerførst gøre sig klart hvad det fysiske legeme er redskab for.
Det er først og fremmest redskabet for jegets direkte berøring med materien.
340A. Men det faktum at drømmeoplevelser eksisterer viser at jeget kan opleve uden de fysiske sanser medvirken og at en hel anden dimension – et helt andet eksistensplan – er en realitet.
340B. Man kan derfor konstatere at mennesket kan have ikke-fysiske oplevelser, – at der med andre ord eksisterer en indre verden der korresponderer med en ditto ydre – en verden hvortil der er knyttet erindringsbilleder fra både den fysiske og ikke fysiske tilværelse.
340C. Mennesket kan således i vågen tilstand – via sine erindringsbilleder – befinde sig i to ellers adskilte verdener, den åndelige og den fysiske.
Billederne i hovedet – både fra drømme- og fysiske oplevelser – må som kopier af hændelser der har fundet sted, eksistere i en art materie for at kunne blive fremkaldt af hukommelsen. Denne erindringsmateriale er pr definition (og i mangel af et bedre ord) af åndelig natur.
340D. Bevidstheden har således et lager af erindringer der kan fremkaldes når som helst. Er de af fysisk art kaldes de for hukommelse og er de af åndelig art, – drømme.
342. Drømmeerindringer er kendt for at være temmelig flagrende – og for det meste at være uden mål og med.
Det skyldes at den fysiske hjerne ikke er aktiv i forbindelse med drømmeoplevelserne.
For at kunne huske sine drømme må jeget/bevidstheden indprente den fysiske hjerne de natlige oplevelser i det øjeblik kroppen aktiveres efter søvnen.
342A. En anden årsag til den dårlige overførsel af drømmeoplevelserne er det faktum, at selve hukommelsesenergien i dyreriget er aftagende.
Derfor kan hukommelsesenergien i den nuværende tilstand ikke bygge en hukommelsesbro fra natbevidstheden til dagsbevidstheden.
342B. På grund af hukommelsesenergiens aftagen kan der ikke etableresen bevidst og vågen forbindelse til de natlige aktiviteter, – drømmene er derfor på sin vis en art abnorme foreteelser der ikke rigtig kan bruges til noget.
Der er dog en lille procentdel af drømmene, der er reelle overførelser af både viden og oplevelser.
343. Under søvnen overføres bevidstheden til følelseslegemet, og som vi har set tidligere, arbejdes der på dette legemes udvikling om natten – dette gælder for både dyr og mennesker, da de begge tilhører dyreriget.
344. En forstyrret søvn betyder, at bevidstheden på en unaturlig måde skifter fra det ene legeme til det andet. Drømme- og vågenoplevelser blander sig med hinanden, hvilket afstedkommer en slags mentalt kaos – der betyder at de få ægte drømmeoplevelser der er, ikke bliver taget alvorligt.
344A. At drømmeoplevelser overhovedet eksisterer, afslører som vi tidligere har set, at der findes en ”vågentilværelse” uafhængigt af det fysiske legeme. Drømmene er glimt fra en anden verden, der af og til manifesterer sig i den dagsbevidste tilstand.
344B. Drømmenes indhold og helt åbenlyse mangel på logik og systematik gør, at de bliver oplevet som en slags mentalt affald.
Sandheden er dog, at selv om drømmene er usammenhængende og kaotiske – er de budbringere fra en anden og lysere verden og kan derfor opfattes som en slags ødelagt bevismateriale for denne verdens eksistens.
345. Forestillede man sig at det jordiske menneske i sin konstitution havde så meget hukommelsesenergi at det kunne huske sine natlige udfoldelser og dermed opdage at det havde et åndeligt liv, – ville synet på verden ændre sig radikalt.
345A. Der er dog en dyb mening med, at den natlige del af tilværelsen ligger hen i nærmest totalt mørke.
Grunden skal vi finde i udviklingsrejsen fra mineralriget gennem planteriget til dyreriget. En rejse væk fra det ”gode” til det ”onde”.
Efter uendelige tider i salighedsriget og efter at have udtømt oplevelsesmulighederne der, længes livsenhederne efter en kontrast til den evindelige og efterhånden kedelige salighed.
Den ultimative kontrast finder de på det fysiske plan, hvor det tætte fysiske stof og tyngdeenergien befinder sig.
Var dyrene dagsbevidste om deres åndelige natur gennem natlige besøg i en højere verden, ville lektionen med indvikling i tyngdeenergien ikke fungere. eller give de erfaringer der på det tidspunkt er brug for.
Indviklingen i materien er på sit højeste i dyreriget og det er gennem erfaringer med tyngdeenergiens blodige kødhakkermaskine at lysten til det modsatte – medfølelsen – melder sig
Huskede natlige aktiviteter i den finere følelsesenergi, ville for dyrerigets vedkommende derfor ødelægge hele oplevelsen i dyreriget.
For nuværende er jordmenneskene på vej ud af denne zone.
345B. Overordnet set bevæger alle livsformer sig således rytmisk gennem både indvikling og udvikling.
Indvikling i materien indebærer uvidenhed og udvikling væk fra materien indebærer viden. Begge disse oplevelser er derfor noget der må skabes et rum for.
345C. Uvidenhed og viden er således nogle af de rytmisk forekommende modsætninger, der får kontrastprincippet til at fungere.
I store træk er den ene halvdel af udviklingsspiralen derfor dedikeret til viden og udvikling og den anden til uvidenhed og indvikling.
Livet i den højere afdeling af spiralen er er udpræget intellektuel – da indgangsporten til denne del domineres af intelligensenergien hvor den kulminerer.
345D. Her ses kontrastperioderne i udviklingsspiralen. Som det ses, går udviklingen altid frem eller ”opad”, ligegyldigt om det er indvikling eller udvikling.
345E. Summa summarum: tyngdeenergien i dyreriget kan ikke opleves i renkultur hvis der er adgang til erindringerne fra natbevidstheden.
Lektien forbundet med tyngdeenergien og det fysiske plan vil derfor ikke fungere efter hensigten.
346. Tyngdeenergien på det fysiske plan er en del af den kosmiske kemi.
At kunne håndtere de seks grundenergier som den kosmiske kemi består af, er grundlaget for væsenets fremtidige udviklingsmuligheder.
Valget står derfor mellem at lade sig dominere af disse energier – eller blive deres herre, dvs. blive en kosmisk kemiker.
346A. Det fysiske plan og tyngdeenergien repræsenterer zonen, hvor alle fejltagelser skal og vil kulminere.
Disse fejltagelser afstedkommer lidelser, besværligheder og sygdomme, ligesom det er dette område, der er ophavet til ord og begreber som helvede, skærsild og djævle.
346B. Alle disse negative ord og oplevelser er kun et udtryk for en levet disharmoni med livets love.
Menneskedyret befinder sig således på det mørkeste sted i udviklingsspiralen og mener i sin uvidenhed at dette mørke stammer fra noget der fortaber sig i en skabelse fra tidernes morgen.
Denne overtro indebærer, at noget har en begyndelse og en afslutning.
Således er mennesket på det fysiske plan i dyreriget fuldstændig fremmedgjort for sin egen udødelige natur.
346B. Jordmenneskets nuværende livsopfattelse er derfor baseret på kontrastprincippets ene modsætning – mørket og det dræbende princip.
Menneskets fødselsret, – dets evige natur og identitet – er blevet ufattelig for individet selv.
347. Det eneste der har begyndelse og en afslutning er de mange detaljer i det evige kredsløb – detaljer som f.eks. begyndelsen og afslutningen på et lokalt liv – en inkarnation.
347A. Forestillede man sig at der ikke var et evigt kredsløb, ville livet være en plan- og meningsløs foreteelse.
Men da meningen med livet er dets oplevelse i en evigt fortsættende bevidsthedsudvidelse – ville ét lille kortvarigt liv med begyndelse og afslutning forhindre samme bevidsthed i at udvide sig gennem indsamlede erfaringer fra mange eksistenser.
347B. På grund af et indskrænket bevidsthedsliv og formodningen om, at kroppens eksistens betinger livets fortsatte opretholdelse, – er det umuligt både at se, opleve og forstå livet i alle dets aspekter.
348. Men hvad er da det evige jeg og dets skabelse?
Skabelse er et noget gennem hvilket jeget udtrykker sig. Derfor er alt på det fysiske plan et udtryk for nogens skabelse – græsstrå, planeter, fliser og tandbørster.
Ligesom der er ideer/arbejdstegninger for både naturen og de fleste af jordmenneskets egne frembringelser, således er der også en ide og en arbejdstegning for funktionen af jegets grundprincipper.
Gennem disse princippers aktivitet på det fysiske plan er det muligt for jegerne at kommunikere med hinanden.
349. Jegets skaberværk er betinget af og vævet ind i de tidligere omtalte seks grundenergier.
349A. Som tidligere omtalt er disse seks store grundenergier hjemstedet for seks tilværelsesplaner hvori alle levende væsener befinder sig.
350. Den første af disse grundenergier er instinktenergien – planterigets grundenergi.
Udtrykket ”første” henviser til udviklingsspiralen hvor det er denne energi der starter et nyt afsnit i den nævnte spiral.
350A. Instinktenergien fungerer i jordmenneskets psyke som roden til ubestemmelige fornemmelser, eller anelser.
Disse fornemmelser og anelser er energi i bevægelse – instinktenergien i aktivitet.
350B. Instinktenergien er den svageste af de seks energier, så derfor har plantelivet – der domineres af denne energi – det mest elementære bevidsthedsliv.
350C. Planteriget får gennem instinktenergien en begyndende dagsbevidsthed på det fysiske plan.
350D. Den enkelte plante kan via instinktenergien således skelne mellem behag og ubehag.
350E. Plantens oplevelser af omverdenen sker i form af en detaljeløs følelsesreaktion. Udover at registrere behag og ubehag har planten evnen til at beskytte sig mod påvirkninger af ubehag – ved helt enkelt at kunne lukke af for det ubehagelige.
350F. Planteriget lever sammen med væsener der domineres af tyngdeenergiens dræbende princip – dyr og mennesker.
Det er gennem disse væseners påvirkning af planteriget oplever behag- eller ubehagsreaktioner.
Behag når solen skinner eller det regner – ubehag når de bliver lemlæstet af andre væsener der enten spiser dem eller bruger dem som pyntegenstande i beholdere med vand.
Resultatet af disse behag-/ubehagsfølelser udvikler instinktevnen i planten.
351. Efterhånden som planterne løbende erfarer behag og ubehag, opstår der et begyndende begær efter behagsoplevelser.
Planten udvikler organer der kan tilfredsstille dets voksende fysiske begær for til sidst at ende som en mellemting mellem dyre- og planteriget: en kødædende plante.
På denne måde får planteriget kontakt med tyngdeenergien og det dræbende princip.
351A. Den næste energi i rækken af energier er tyngdeenergien – dyrerigets grundenergi.
351B. Tyngdeenergien hører hjemme i dyreriget hvor den får tigeren til at eksplodere når den dræber bytte og mennesket til at eksplodere når det raser i vredesudbrud.
351C. Tyngdeenergien er den tungeste og mest voldsomme af energierne. Den repræsenterer det dræbende princip og er den dominerende faktor i dyreriget.
352. Den næste energi er følelsesenergien.
352A. Følelsesenergien er hjemmehørende i ”Det rigtige menneskerige” – dvs. riget efter dyreriget i spiralkredsløbet.
Følelsesenergien er kulden, der tæmmer menneskedyrets eksplosionsenergi.
352A. Det jordiske menneske tilhører endnu dyreriget, men er via sin gradvise udvikling begyndt at kunne bruge følelsesenergien i forbindelse med sin generelle udvikling mod det rigtige menneskerige.
352C. Følelsesenergien er modsætningen til tyngdeenergien –
352D. – da den er identisk med universets kulde.
352E. Tyngdeneergiens eksplosioner er afhængige af følelsesenergien, forstået på den måde at den behøver et medie/et stof at eksplodere i.
352F. Medens følelsesenergien fryser, fortætter, krystalliserer og materialiserer – så gør tyngdeenergien det modsatte – den varmer, udvider og de-materialiserer.
352G. Det er disse tre energiers samspil, der udgør det fysiske plan. Instinktenergien er den vibrerende kraft der levendegør stoffet. Følelsesenergien fortætter og materialiserer, dvs. synliggør stoffet, mens tyngdeenergien er lokale varmeudviklinger, der opløser og udvider stoffet.
352H. Helt overordnet beror det fysiske plan på samspillet mellem varme og kulde. På illustrationen ses til venstre de farver, vi normalt relaterer til varme (rød) og kulde (blå). Disse farver giver os en naturlig fornemmelse af de to temperaturtilstande.
Men i Martinus verdensbillede koder varme (eksplosion/opløsning/vrede) for orange og kulde (følelse/ro/overblik) for gul.
352I. Menneskets fysiske krop, der er en del af stoffet på det fysiske plan, forsøger som udgangspunkt at opretholde en form for ligevægt eller balance mellem de to yderpunkter – kulde og varme – følelse og tyngde.
352J. På samme måde udtrykker alle former for materie på det fysiske plan en eller anden varme/kulde balance.
352K. Hvor følelsesenergien er til stede i mindre mængder, opstår eksplosioner og alt opløses. Hvor følelsesenergien er i overvægt, fortætter den sig – krystalliserer – og bliver dermed fast og synlig for det fysiske øje.
352L. Universet er således domineret af følelses/kulde energi (minus 270 grader) med lokale varmepunkter bestående af felter, hvor tyngdeenergien overvinder følelsesenergien. Disse punkter kalder vi for solsystemer.
352M. På et eller andet tidspunkt vil følelsesenergien overmande tyngdeenergien i solsystemerne, således at sollegemerne langsomt afkøles og dermed materialiseres i form af tunge grundstoffer.
For menneskets vedkommende vil følelsesenergien langsomt blive udskiftet med tyngdeenergien indtil der er en passende naturlig mængde i den fysiske krop. Alt sammen som led i en naturlig udvikling.
352N. Er bevidstheden fyldt med følelsesenergi, – har man det kølige, men kærlige overblik.
Opstår der derimod had eller modvilje i mennesket, er det fordi tyngdeenergien midlertidigt har overtaget styringen. Dette kan kun lade sig gøre hvis man har store mængder af tyngdeenergi i bevidstheden.
Dette overskud af tyngdeenergi kommer typisk i udbrud, hvis man udsættes for hånende eller fornærmende påvirkninger fra andre og som noget helt naturligt for tyngdeenergien, responderer den med samme dræbende energi.
352P. Følelsesenergien er således garanten for ro, orden og harmoni i tilværelsen. Har man opnået denne tilstand – åbnes der helt naturligt for højere bevidsthedsenergier.
353. Jegets tre første kraftkilder er således instinkt-, tyngde- og følelsesenergi. Disse tre energier dominerer samtidig det fysiske plan og udgør samlet den nederste del af udviklingsspiralen.
353A. De samme tre energier udgør kroppens fysiske byggematerialer – medens de tre højere grundenergier kan karakteriseres som intellektuelle og derfor fungerer som åndelige komponenter.
354. Af de tre åndelige energier er det dog først og fremmest intelligensenergien der organiserer de tre fysiske energier.
354A. På samme måde som instinktenergien er det bevægelige element i forhold til dyrenes tyngde og følelsesenergi (varme og kulde) – er det i menneskeriget intelligensenergien der er den bevægende faktor. Hvor der før var instinktive anelser, er det nu intellektuelle analyser.
354B. Jeget/bevidstheden kan via intelligensen i menneskeriget kombinere de tre energiformer – instinkt, tyngde og følelse, i enten harmoniske eller uharmoniske kombinationer – alt efter udvikling.
355. Den næste energi er intuitionsenergien der er den stærkeste af de seks grundenergier.
355A. Medens intelligensen udelukkende arbejder med den ”udvendige” side af stoffet, arbejder intuitionen med den ”indvendige”.
En sand intuition opleves som en indre selvindlysende helhed, hvis uendelige rækkevidde forstås i ét storslået nu. Bemærk at denne evne er fraværende i det almindelige menneske
356. Den sidste i rækken af energier er hukommelsesenergien.
Den repræsenterer en indre verden hvori den ydre reflekteres. Ved hjælp af hukommelsesenergien skabes der mentale kopier af alle oplevelser i hukommelsesstoffet.
356A. I denne indre verden, der kaldes Salighedsriget, opbevares indholdet af alle tidligere inkarnationer. Individet kan ved hjælp af disse erfarings- og erindringsbilleder vejlede sig selv ind i fremtiden.
356B. De mentale billeder eller erindringer i Salighedsriget opbevares i en form, der kaldes ”guldkopier”. Det betyder at alt det negative i oplevelserne er trukket ud – tilbage er kun den røde tråd, – eller den sammenhæng der gjorde de enkelte oplevelser nødvendige og den vækst der i sidste ende kom ud af processen.
357. Den syvende energi – Moderenergien – er energien i hvilken jegets evighedsnatur og skæbneudløsning finder sted.
Herfra udløses talentkernernes indhold fra liv til liv og i denne energi udfolder spiralkredsløbet sine evige rytmer af ind- og udvikling.
Kort sagt er det denne energi, der regulerer de andre energiers rytmer.
Summa summarum
INSTINKTENERGI – PLANTERIGE
Instinktenergien der dominerer planteriget, er den første energi i spiralkredsløbet og derfor den svageste.
Den fungerer på menneskets nuværende udviklingstrin som ubestemmelige fornemmelser eller anelser – også kaldet ”mavefornemmelser”, der er rester af dyrerigets instinkt.
Instinktet fungerer stort set ufejlbarligt i dyreriget, da det er underlagt ”guddommelig suggestion”. Hos dyremennesket fortrænger intelligensen det dyriske instinkt – og bliver således upålideligt.
FØLELSESENERGI – MENNESKERIGE
Følelsesenergien er tyngdeenergiens modsætning – kulde. Det skal ikke forstås som kulde i følelsesmæssig forstand, men som energien, der tæmmer raseri, had og vrede.
Da følelsesenergien vibrerer hurtigere end tyngdeenergien og hører hjemme i ”det rigtige menneskerige”, er dens ”kulde” lig med kærlig omtanke.
INTELLIGENSENERGI – VISDOMSRIGE
Intelligensenergien er den energi der sætter mennesket i stand til at styre sin egen skæbne – nemlig helt enkelt ved at forstå hvad der foregår.
Intelligensenergien kan manipulere de lavere energier til sin egen fordel eller ulempe.
Fordel når udviklingen har nået et vist niveau, og at mennesket forstår ikke at modarbejde sin egen udvikling og udelukkende stræber mod det gode.
Ulempe når det lavt udviklede menneske forværrer sin egen skæbne ved at udtænke mord, krig og bomber.
DE TO HALVDELE AF UDVIKLINGSSPIRALEN
Den nederste halvdel af udviklings består af energier der er repræsenteret på det fysiske plan. Disse energier kan manipuleres af intelligensenergien der er den første energi i den øverste halvdel.
Den nederste halvdel er indvikling, ”fysisk” og nat – den øverste er udvikling, ”åndelig” og dag
INTUITIONSENERGI – DEN GUDDOMMELIGE VERDEN
Intuitionsenergien er den stærkeste og mest gennemtrængende af de seks energier. Intuitionen hos det udviklede menneske er den energi der sætter individet i stand til at være ét med det levende univers – og kræver derfor kosmisk bevidsthed.
Med stor sandsynlighed kender du ingen der har det.
HUKOMMELSESENERGI – SALIHEDSRIGE
Hukommelsesenergien er, som navnet siger, energien der giver adgang til universets hukommelse og dermed lokalt din egen.
Det er også mineralrigets energi – der overfladisk betragtet virker livløst. Det livløse består i at livet ikke kan ses på overfladen, men fungerer i en indre verden.
Den menneskelige evne til at kunne huske fungerer udelukkende pga. denne energiform.