273.  Udviklingsstigen består af seks grundenergier og en syvende, Moderenergien, hvori det hele udspiller sig. Som det ses på illustrationen, gentager de seks grundenergier sig rytmisk på det afsnit af udviklingsstigen der er vist her. Nederst planteriget der domineres af instinktenergien osv. Alle levende væsener uden undtagelse må passere gennem dette system.

273A.  Som illustrationen viser, befinder instinktenergien sig på hvert syvende trin. Det betyder ikke at planteriget gentager sit forløb på hvert syvende trin – men at de væsener der engang var en del af planteriget, møder den igen og kan bruge den samme energi på en ny måde.

273B.  Således er væsenernes ophold i de forskellige riger ikke permanent – men bevæger sig for det fysiske plans vedkommende, igennem plante-, dyre- og menneskerige.

273C.  Her ses udviklingsforløbet placeret i en udviklingsspiral – livet i planteriget har, når det igen møder instinktenergien – udviklet sig igennem æoner og kan som helt igennem forvandlede væsener, bruge den samme grundenergi igen – men nu på et højere niveau og på en helt anden måde.

274.  Som vi tidligere har set, er en af grundelementerne i kosmologien, at liv udvikler sig inden i liv – at én form for liv udgør organer i et større og mere udviklet væsen og at dette liv igen har mindre udviklede enheder der udgør dets organer.

Disse både større og mindre livsenheder kan dog ikke erkendes direkte af hinanden – og bliver således betegnet som indirekte medvæsener.

Disse indirekte medvæsener har deres egne pladser på udviklingsstigen – på illustration 274 vist i form af en udviklingsspiral.

I den makrokosmiske spiralenhed befinder universvæsenerne sig i spiral 1, – i spiral 2, den mellemkosmiske, medvæsenerne – og i den mikrokosmiske spiral 3, stofvæsnerne.

275.  På denne måde skaber væsnerne således både livsbetingelserne og udviklingsmulighederne for hinanden.

Bemærk dog at selve oplevelsen af at der er en evig udvikling, er et resultat af perspektivprincippets virkning på bevidstheden.

276-77.  Vejen gennem udviklingsspiralen er opdelt i trin. På illustrationen er der 3 adskilte spiralkredsløb A, B og C.

Det er dog det samme spiralkredsløb i 3 variationer.

A sektionen viser spiralkredsløbets overordnede funktion med dets 2 kontraster, lys og mørke.

Zoomer man tættere på – viser det sig at det samme kredsløb – sektion B, består af seks underafdelinger med hver sin grundenergi.

Går man endnu tættere på, viser sektion C, at hver af de seks grund-energiafdelinger er inddelt i tolv underafdelinger – kaldet karakterzoner.

279.  Disse karakterzoner arbejder individerne sig igennem for at udvikle, hvad vi af mangel på et bedre ord kalder moral.

Og hvor befinder man sig så egentlig på denne skala.? Martinus foreslår at det kan aflæses på hvor ”nænnegrænsen” i mennesket befinder sig – altså, hvad du kan nænne/få dig selv til at gøre overfor dine medvæsener.

280.  De levende væsener der befinder sig på udviklingsstigen, er som bekendt inddelt i arter. Men fælles for dem alle er, at de i sidste ende er underlagt de samme moralske regler for udvikling – som illustreret af karakterzonerne.

I det egentlige dyrerige, hvor tyngdeenergien fordrer vold og drab, er der ikke tale om egentlig moral og bevidste valg – da al aktivitet her er underlagt instinktenergien fra planteriget, tyngdeenergien i dyrenes legemer og den bagvedliggende guddommelige suggestion.

Livet i denne afdeling udvikler sig først og fremmest ud fra de påvirkninger det omgivende miljø giver det, hvilket i sidste ende påvirker den fysiske fremtræden.

280A.  Alle levende væsener er underlagt de seks grundenergier i ganske bestemte blandingsforhold.

For jordmennesket, på vej ud af dyreriget, er det dog muligt i et vist omfang at kontakte og arbejde med disse energier.

Rent funktionsmæssigt udgør disse energier en slags organer for det bagvedliggende evighedsvæsen i form af legemer det kan arbejde med og opleve verden igennem.

280B. Når det bagvedliggende evighedsvæsen er kommet så langt i sin udvikling at det kan danne ”organer”/legemer der kan bære bevidstheden, og som er komponeret af de forskellige grundenergier – giver hver af disse energilegemer sin helt egen sanseoplevelse tilbage som et led i livets evigt skiftende oplevelser.

281.  På jordmenneskets nuværende udviklingstrin, er det fysiske legeme – tyngdelegemet – det mest udviklede og derfor det eneste der for nuværende fuldt ud kan bære bevidstheden.

Således er det fysiske plan den eneste realitet dette væsen almindeligvis accepterer. De resterende fem legemer, det endnu ikke har bevidst forbindelse med, er alle til en vis grad på fosterstadiet.

281A.  På grund af de andre legemers svage udvikling vil perioden i de åndelige verdener mellem hver inkarnation, ikke efterlade noget spor i den efterfølgende fysiske bevidsthed.

Derfor regnes døden som en realitet og opfattelsen af sig selv som et udødeligt væsen, en utopi.

282.  Selv om de fintstoflige legemer befinder sig på fosterstadiet er de dog i stand til at påvirke det fysiske menneskes underbevidsthed.

Denne påvirkning giver sig udslag i det såkaldte religiøse instinkt, – på tendenser til at tro og håbe på et liv efter døden og ubehaget ved tanken om fuldstændig udslettelse.

283.  Men uanset tro eller overtro oplever de levende væsener livet ved hjælp af skiftende legemer. Det fysiske legeme slides op hvorefter opholdet i de åndelige verdener opleves gennem de endnu ufærdige åndelige ditto, indtil et nyt fysisk legeme skabes og udviklingen fortsætter på det fysiske plan mod nye erkendelser.

283A.  Vi kan derfor konstatere at individet i sig har evnen til at skabe nye legemer – hvilket det har gjort i umindelige tider.

283B.  Selve evnen til at skabe nye legemer er en lige så evig realitet som væsenet selv, – men det selvoplevede erfaringsmateriale er dét, der i sidste ende forandrer og forbedrer legemernes kvalitet. Bemærk derfor de skiftende (udviklings)farver på illustrationen.

283C.  Det er således erfaringsmaterialet fra det sidste liv der bestemmer rammerne for det nuværende.

283D.  Ligesom det er indholdet af det nuværende liv der danner grundlaget for det næste.

284.  Overførslen af informationer fra liv til liv foregår via specialiserede dele af de endnu ufærdige åndelige legemer, der kontrollerer og skaber det nye fysiske legeme.

284A.  Da erfaringer fra sidste liv kan være højest forskellige for væsener på samme udviklingstrin og de derfor kan udvikle højest forskellige naturer er den eneste gældende fællesnævner en universel moral.

284B.  Ét væsens erfaringsfelter kan dog være vidt forskellige fra andres – selv om de har basis i den samme moral. 

284C.  Intet væsens udvikling er nemlig udelukkende knyttet til en bestemt planet, men strækker sig fra klode til klode og derfor særdeles individuel.

284D.  Dette gælder for alle levende væsener uden undtagelse, hvilket fører til begrebet ”kosmiske udviklingsbaner” der er den egentlige årsag til de forskellige arters oprindelse.

Pattedyr, fugle, insekter osv., kommer således med hver sin udviklingsbane andre steder fra, men har for nuværende en fælles erfaringszone på Jorden.

286.  Alle levende væseners legemsformer er midlertidige og alting er derfor under evig forandring.

De væsener der for øjeblikket befinder sig i både plante- og dyreriget, vil ikke nå deres næste stadier i henholdsvis dyre- og menneskerige på denne planet, og vil heller ikke fortsætte evolutionen i de dyre- og menneskeformer der i dag kendetegner disse to stadier.

287.  Alle livsformer er således på en evig kosmisk rejse for hvem de enkelte kloder er midlertidige opholdssteder. Alt liv er derfor interplanetarisk, – udgørende en uudtømmelig kilde til guddommelig visdom, kærlighed og lykke.

289.  På det fysiske plan påvirker alle stoffer hinanden – f.eks. forvandler ilt og brint sig til flydende vand hvis de blandes.

På samme måde findes der ”overfysiske” stoffer der ligeledes reagerer på og med hinanden.

På det fysiske plan kaldes stoffernes reaktion for kemi, på det overfysiske plan for – kosmisk kemi.

290.  I princippet er der ingen forskel på fysisk kemi og kosmisk kemi, da de alle i bund og grund indeholder den samme slags energi – bare i gradueret form.

Forskellen ligger udelukkende i stoffernes reaktionsevne overfor hinanden.

290A.  Stoffernes reaktionsevne ser vi f.eks. i at vand under de rigtige forhold kan være fast, flydende og luftformig – at det både kan slukke tørsten og en ildebrand.

290B.  De forskellige fysiske stoffer opretholder livet i den menneskelige organisme – som både fast, flydende og luftformig.

291.  De åndelige stoffer, den åndelige kemi, fungerer på det åndelige plan. Hele livet er således en lang kemisk proces – fysisk som åndeligt.

291A.  Da den åndelige verden også består af reagerende kemi, kan man ikke i længden nøjes med at kende til den kemisk fysiske.

292.  Alle stoffer, åndelige som fysiske kan påvirke både positivt og negativt. Men da mennesket først og fremmest lærer gennem lidelser, er det stoffernes ”negative” egenskaber der sætter gang i udviklingen.

293.  At kende til de åndelige stofkombinationer er en stor fordel og den eneste reelle vej til åndelig udvikling. Får viljen og intelligensen styringen, er der ikke nogen hverken fysiske eller åndelige stoffer der blandes uhensigtsmæssigt – med efterfølgende katastrofer. 

294.  Det er derfor af største vigtighed at forstå, at der ingen forskel er på de åndelige og fysiske stoffer og substanser.

De fysiske stoffer har forlængelseslinjer ind på de åndelige planer.

295.  Den fremherskende energi i dyre/jordmenneskeriget er tyngdeenergien, der er den dræbende eller eksplosive energi. Denne energiform har sin fysiske pendant i f.eks. dynamit.

Den fysiske energi sprænger klipper i stykker og den mentale viser sig i et raserianfald.

I den egentlige dyreverden er det derfor tyngdeenergien der får tigeren til at eksplodere i drab og lemlæstelse af sit offer, for selv at opretholde livet.

296.  Eksplosioner forårsaget af tyngdeenergi i den menneskelige organisme udvikler sig modsat tigeren, – til regulære giftstoffer pga. det forfinede nervesystem mennesket har udviklet.

I mikroverdenen opleves disse tilstande som regulære verdenskrige og bombeeksplosioner.

296A.  Sund fornuft burde kunne bekæmpe raseriets både destruktive og negative sider, fysisk som psykisk.

Men da de fleste er ofre for vanebevidsthed, både hvad angår det dræbende princip i form af animalsk føde, og håndtering af psykiske energier, kan en ændring være særdeles anstrengende.

296B. Tyngdeenergien i form af det dræbende princip er for jordmennesket, på det nuværende udviklingstrin, en direkte hindring for åndelige fremskridt.

Den repræsenterer i denne sammenhæng en art psykisk giftstof der i sine langtrækkende virkninger kan have indflydelse – både psykisk og fysisk – på fremtidige liv.

Tyngdeenergien er dog ikke i sig selv et problem – universet ville falde fra hinanden hvis den ikke var der.

297.  Det nuværende liv er således struktureret og et resultat af energier fra tidligere liv – ligesom de energier der bruges i dag allerede nu, spinder en skæbne i fremtiden.

297A.  Livet er på denne måde et stort eksperimentarium hvor alle handlinger efterlader både fysiske og psykiske spor.

Enhver tanke, handling eller hensigt har konsekvenser på samme måde som en fysisk kemiker der mærker den umiddelbare konsekvens af de eksperimenter han udfører.

297B.  I det større perspektiv og i sin dybeste analyse, er livet derfor én lang udveksling af energier med hele universet.

298.  De seks grundenergier kan blandes på alle tænkelige måder. Men én af energierne kan være til stede i så store mængder hos det enkelte menneske, at det bliver et dominerende karaktertræk.

298.  Men selv om energierne på denne måde blandes i det enkelte menneskes psyke – vil de dog altid repræsentere hver sin særlige reaktionsevne og således i sin egen ret, udgøre en sjettedel af fundamentet for hele tilværelsen.

299.  Logikken af denne antagelse må nødvendigvis være, at det vil være en stor fordel for det enkelte individ at se sig selv som en kosmisk kemiker, og dermed lære at bruge energierne i en positiv retning.

300.  Ethvert talent, enhver evne – positiv eller negativ – er i tidernes morgen altid begyndt med et tilvalg, siden gentaget og derefter blevet til vanebevidsthed.

Denne iboende mekanisme kan derfor bruges til at vende negative sider i den menneskelige psyke.

Ved hjælp af positiv viljestyret vanebevidsthed kan kosmisk kemisk uheldige kombinationer ændres til det modsatte.

301.  De kosmisk kemiske stoffers reaktionsevne gør at det enkelte menneske kan blande dem i både positive og negative forbindelser.

301A.  Ønsker man at strukturere, eller arbejde med på sin egen udvikling, gælder det i første omgang om at have styr på den kosmiske kemi. De fleste jordmennesker omgår denne kemi med stor uforsigtighed hvilket ofte resulterer i alverdens ulykker.

302.  Logik er derfor kodeordet for at forstå mekanikken i det kosmiske sprog. Grundstofferne/stoflovene – fysiske eller åndelige – er uforanderlige og derfor særdeles pålidelige.

Som man siger i computersprog: Garbage in, garbage out. Det samme gælder for omgang med de kosmiske energier. Universet er et 1:1 spejl, der reflekterer og modsvarer alle bevægelser.

303.  At verden synes fyldt med lidelser og elendighed skyldes udelukkende ukyndig omgang med energierne. Takket være stoffernes uforanderlighed kan bevidstheden, eller det ”noget”, der er bagved det hele – forsøge sig frem i den ydre verdens energier og på denne måde hele tiden udvide sin bevidsthed.

304.  For at repetere:

Det guddommelige ”noget” er lig med X1 – der tidligere her er omtalt som ”det faste punkt” eller skaberen.

Den guddommelige skaberevne er lig med X2 – denne skaberevne udspiller sig i altid moderenergiens materie.

Det skabte X3 – er lig med bevægelserne i de seks grundenergier.

305.  Det bagvedliggende jeg bruger de seks grundenergier til skabelsen af både legeme og bevidsthed i materien.

Det omtalte ”noget” er altså afhængig af materien i dens seks forskellige grader, for at manifesterede sit liv og tilværelse.

For at kunne udvikle sig via sin intelligens og erfaring, må stofferne/de seks grundenergier være evigt stabile – eller med andre ord: til at stole på.

305A.  Gennem de forskellige selvskabte stofkombinationer, lærer jeget stofloven at kende.

306.  Ukendskab til stofloven og det frie valg af disse materialer, fører for det primitive menneskes vedkommende til disharmoniske kombinationer, hvis resultat er senere lidelser og besværligheder.

307.  Ethvert individ har således den fulde frihed til at skabe sin egen skæbne. Ved at bruge de ”forkerte” energier skabes der erfaringer, der senere bruges til at vælge mere heldige kombinationer.

Der er med andre ord frit valg på alle stofhylder.

308.  Det bagved liggende ”noget” eller jeget, er fuldstændig uafhængig af universets stoffer eller energier.

Det knytter sig kun til dem i kraft af sit eget begær.

Hvis dette begær udmønter sig i ulykke, skyldes det udelukkede forkerte valg af stoffer. En efterhånden mere udviklet intelligens og vilje, vil i det lange løb føre til mere lykkelige valg.

309.  Forestillede man sig at der ikke var nogen stoflov og derfor ikke mulighed for at gøre noget forkert, ville jeget være reduceret til en viljeløs automat.

Hvis der ikke fandtes kontraster, var der ingen sansning og derfor ingen bevidsthed. Kun stilhed og død.

310.  Takket være stoffernes evige og lovmæssige reaktioner er det muligt for det bagvedliggende jeg at skabe og materialisere sine ønsker og begær, og dermed trække erfaringer ud af processen.

De seks grundenergier og stofloven lærer individet – via interaktion – at tænke og handle, og dermed skabe sin egen skæbne og således præge sin fremtid.

311.  Jeget er lig med et udsigtspunkt der ligger hinsides al materie.

Under det, ligger tiden og rummet.

Jeget er for altid rodfæstet i denne tilstand.

311A.  Fra dette evige punkt, skaber det bagvedliggende ”noget” den række af organismer der betinger dets udvikling. Makrokosmiske som mikrokosmiske.

312.  At vi kalder noget mikro og makro, har rod i det tidligere omtalte perspektivprincip.

Denne tese siger at bevidsthedsmæssig sansning er betinget af at evigheden forvrænges så bevidstheden kan manøvrere den, og dermed opfatte den som ”logisk”.

Bevidsthed skal her forstås som en tilstand i tid og rum hvor alting bevæger sig.

Uden for tid og rum – hvor jeget befinder sig – er alle størrelser lige. Dette forhold bliver dog yderligere belyst senere.

313.  Uden for tid og rum, hvor jeget befinder sig, er der kun et evigt nu.

313A.  Rummet og de timelige ting der befinder sig i det, er alle skabt af det bagvedliggende ”noget” med ét formål for øje – at udvide bevidstheden i materien. Dette gøres ved hjælp af kontraster.

313B.  Hvis der ikke var nogen materie, ville der ikke være nogen substans at lave kontraster i.

Der ville heller ikke være nogen substans bevidstheden kunne manifestere sig i, eller udvikle sig igennem.

Materiens timelighed, er således kontrasten til jeget evige eksistens.

314.  Jeget er i sin natur hverken menneske, dyr eller plante.

Hvad vi kalder ”levende væsener” er kun skiftende former i materien, alle skabt med et overordnet formål for øje – jegets bevidsthedsudvidelse.

Som vinden påvirker havets overflade, således påvirker og former det usynlige jeg materien.

314A.  Det usynlige jeg er derfor ophavet til alt hvad der kan sanses.

Alt ville være livløst uden dette styrende jeg – ligesom jeget være livløst uden materie.

Derfor er jeget og materien to uadskillelige realiteter – der tilsammen udgør én sammensmeltet enhed.

314B.  Når jeget og materien mødes, udløses der energi og bevægelse. Denne bevægelse former sig i logiske mønstre, der viser sig som planmæssig skabelse. 

314C.  På denne måde etablerer bevidstheden sig i materien, med evnen til at skabe og opleve.

314D.  Altså har vi:

X1 – jeget

X2 – bevidstheden, skabe- og oplevelsesevnen

X3 – materien eller stoffet

Disse tre udgør betingelserne for at et ”noget” kan kaldes et levende væsen.

315.  Da jeget – X1 – ikke er skabt, har det været til i al evighed og er således uden begyndelse eller afslutning.

Men jeget har aldrig eksisteret uden X2 og X3 – i så fald ville det være uden bevidsthed.

Skaber-evnen (X2) er derfor ikke en skabt ting, men et princip der viser sig i en evig strøm af variationer i den lige så evige materie (X3). 

316.  Alt hvad der kan sanses på det fysiske plan, er derfor et udtryk for en forudgående skabelse der involverer X1, X2 og X3. 

316A.  X1 skaberen, X2 skaberevnen og X3 det skabte – alle med udspring i det guddommelige ”noget”.

316B.  Af de tre Xer er det kun det sidste, X3, stoffet – der er tilgængelig for almindelig fysisk sansning.

Når det påstås at alt er et resultat af forudgående skabelse og det dermed pr definition er levende – ender vi med spørgsmålet: hvad definerer egentligt et levende væsen?

Her vil mineralriget for de fleste være lig med død materie. Men mineralet er ligeså levede som alt muligt andet – da et ”noget” både har skabt (X2), belivet (X1) og manifesteret (X3) det.

317.  Igennem sit manifestationsredskab – det fysiske legeme – kontrollerer jeget materien og gør sig synlig for andre jeger med deres tilknyttede fysiske legemer.

317A.  Denne manifestation på det fysiske plan indebærer for jegets vedkommende et valg af de materialer (X3) – som både kroppen og psyken består af.

På denne måde kommer de bagvedliggende jeger til at fremtræde på højst forskellige måder.

Jeget kan således, psykisk som fysisk, være iklædt heldige eller uheldige stofkombinationer – hvilket i sidste ende indebærer enten velsignelse eller forbandelse for omverdenen.

318.  Hvis vi stiller skarpt på Jeget, kan vi konstatere at det i sin natur er et navnløst ”noget” om hvilket man kun kan sige at ”det er ”.

318A.  Det er evigt i sin natur og tilknyttet to andre principper der tilsammen udgør ”et levende væsen”.

Disse tre – X1, X2 og X3 – skal dog ikke opfattes som tre adskilt fungerende aspekter, men som én sammensvejset enhed.

318C. Dette (1) treenige princip – iboende et (2) levende væsen – ville ikke kunne eksistere eller åbenbare sig uden at være identisk med det vi kalder (3) ”stof”.

Stof ville ligeledes ikke kunne eksistere uden at være koblet sammen med, eller være et udtryk for ”et levende væsen”.

Denne sammenkobling vil altid forårsage en (4) reaktion i form af (5) energi – der viser sig som (6) planmæssig skabelse.

Hele denne kæde af principper, energi og bevægelser udgør tilsammen(7) bevidsthedenhos et levende væsen, der er det samme som (8) ånd.

318D. Ovenstående analyse munder derfor ud i at stof og ånd er uadskillelige.

Den bibelske sætning ”Guds ånd svævede over vandene” er ensbetydende med at Guds bevidsthed er nærværende i al stof.

318E. Jegernes energi kommer altså fra stoffets iboende kraft, og da ”Guds ånd” er nærværende i al stof, er det Guds ånd der er jegernes energikilde.

319. Det tilsyneladende døde stof er derfor altid en integreret del af en uset treenighed.

X1 jeget, X2 bevidstheden (skabe- og oplevelsesevnen) X3 den fysiske organisme (stoffet).

319A. Nu kan man indvende at når det levende væsen ”dør” – så mister det forbindelsen med X3 – stoffet og dermed, i teknisk forstand, sin kraftkilde og den treenighed, der i sidste ende gør det til et levende væsen.

Det er dog kun det fysiske legeme det mister – det har stadig fem finere legemer tilbage, der alle er en del af stof aspektet. Jeget er nu bare forhindret i at manifestere sig i fysisk stof på det fysiske plan.

Når det fysiske legeme er slidt op, dør det, og efter en pause på de åndelige planer skabes der et nyt.

320. Alle ved hvordan et nyt fysisk legeme skabes. Det interessante i denne sammenhæng er de evner og tilbøjeligheder det nye legeme er udstyret med.

Softwaren i det nye legeme er et resultat af jegets anstrengelser i tidligere inkarnationer, der nu er overført til denne nye biologiske hardware.

Alle jegets erfaringer og kompetencer bliver via en voksende intelligensevne overført til den nye inkarnation.

320A. Den nye fysiske hjerne har dog ingen dagsbevidst erindring om tidligere liv og er således ikke belastet med tidligere tiders negative erfaringer.

Den arbejder udelukkende ud fra de evner kroppen og psyken er udstyret med og en bag ved liggende (intuitiv) fornemmelse for hvad der er rigtigt eller forkert.

321. Den nye psyke og det nye fysiske legeme bevæger sig rundt i sin egen lille bevidstheds sfære – og har ikke nogen fornemmelse af baggrunden for dets eksistens.

Helt og aldeles uvidende om at der findes et system til overførsel af evner og talenter fra tidligere liv.

321A. Alt hvad der er blevet vanebevidsthed i ét liv, overføres til det næste.

Denne, gennem flere liv oparbejdede vanebevidsthed, vil i det nuværende liv opleves som anlæg, talenter, færdigheder og tilbøjeligheder. Hovedbudskabet er derfor at alle anstrengelser overføres fra ét liv til det næste.

322. Jeget kan som udgangspunkt kun kan erkende sig selv, sin eksistens og bevidsthed gennem dets modpol – stoffet eller materien.

Det virker derfor som et åbenlyst paradoks at et evigt udødeligt væsen er afhængig af sin modsætning – begyndelse og afslutning – for at kunne fungere – men det er kun fordi vi her skiller tingene ad for at kunne undersøge dem.

322A. At kunne opleve og erkende det udødelige jeg direkte, kræver kosmisk bevidsthed.

Den indirekte oplevelse kan derimod gøres gennem teoretisk kosmisk kemi – en proces vi er i gang med her. 

323. Gennem den direkte oplevelse kan man ved selvsyn konstatere, at der er et levende væsen – et treenigt jeg – bag alle åndelige såvel som fysiske manifestationer.

De fysiske legemer vi som mennesker benytter os af – er helt igennem kosmisk kemiske sammensætninger. De er et resultat af bevidst og planlagt skabelse – på nøjagtig samme måde som man med det fysiske legeme er i stand til at producere og frembringe fliser, tandbørster eller gummisko på det fysiske plan. 

323A. Den største forskel mellem fysik- og kosmisk kemi er, at der ikke er et belivende ”noget” bag den fysiske kemis frembringelser. Hvor ”levende” eventuelle frembringelser end måtte virke.

Den fysiske videnskabs frembringelser i form af allehånde produkter, repræsenterer derfor udelukkende mineralriget.

Et udødeligt ”noget” ville derfor aldrig inkarnere i eksempelvis en robot, en android eller andet.

324. Vi kan således konstatere at menneskelige frembringelser der baserer sig på fysisk kemi, – er lig med mineralriget.

324A. Mineralriget har hverken evnen til at agere, regenerere eller reproducere – og bliver derfor betragtet som livløst.